Dræn

En ærlig og rå fortælling om livet som værnepligtig i Livgarden, set gennem øjnene på en ung mand, der kæmper med både sig selv og det militære system.

En personlig rejse mod ansvar og fællesskab i en barsk militær hverdag.

Jeg er typen, der ofte kommer fem minutter for sent, mister min mobil med jævne mellemrum, og egentlig sagtens kan undvære den. At være afskåret fra omverdenen har aldrig givet mig de store bekymringer, og jeg trives bedst, når jeg går mine egne veje. Ingen ville på forhånd forestille sig, at jeg, Anton, skulle ende i Livgarden. De ville nok tænke: “Ham dér, han er ikke skabt til trit og retning.”

Alligevel søgte jeg ind for at blive en del af et fællesskab, for at bevise, at jeg kunne tage ansvar og følge med. Dræn er en hudløs og sårbar fortælling, hvor mine egne oplevelser og observationer af kammerater, ledere og det militære system væves sammen i en fiktiv historie med opdigtede navne og figurer.

Selve titlen, Dræn, stammer fra militært slang for en person, der ikke rigtig kan følge med eller er klodset i tjenesten. Men den symboliserer også, hvordan svære prøvelser kan suge al energi ud af en. Soldater skal kunne være hårde, men er det altid nødvendigt?