Dullerne

Dullerne er en anderledes roman, der blander venskab, sorg og en smule skimmelsvamp i en fortælling, der foregår på et usædvanligt sted.

En fortælling set gennem øjnene på et gårdtoilet, hvor kvindernes liv og relationer udfolder sig.

I Dullerne er det ikke eleverne på produktionshøjskolen, der fører ordet, men derimod gårdtoilettet, der bliver fortæller. Her samles kvinderne for at sminke sig, grine, sørge, bagtale og tage livtag med alt det, der ikke står i pensum. Toilettet lytter til deres samtaler og tager imod sine gæster med åben favn.

Samtalerne kredser om vennegruppen, som har mistet deres midtpunkt: Albertine, der døde året før. Samtidig mærkes fraværet af Josefine, som pludselig er stoppet med at dukke op. Hendes fravær skaber plads til konspirationer og historier, der breder sig blandt de tilbageværende.

Når skoledagen er forbi, træder rengøringen ind. Hendes liv er ved at falde fra hinanden, og virkeligheden smuldrer bogstaveligt talt for hende. Gårdtoilettet er aldrig helt tomt, for spøgelser af tidligere elever har slået sig ned her.

Ligesom de relationer, der opstår, forandres og går i opløsning på gårdtoilettet, ændrer rummet sig også, det bliver gradvist mere og mere fugtigt.