En kvinde vågner fortæller historien om Edna Pontellier, der langsomt opdager sin indre længsel efter frihed midt i ægteskabets og moderskabets lænker. Romanen udforsker kvindens psykologiske og sociale kamp på en tid, hvor sådanne emner sjældent blev berørt.
En banebrydende og feministisk roman, der stadig taler til læserne i dag.
Med et poetisk og nuanceret sprog afdækker Kate Chopin kvindelige erfaringer, som få tidligere har turdet sætte ord på. Romanen følger Edna Pontellier gennem en lang, døsende sommer, hvor hendes møde med Robert Lebrun vækker stærke følelser og får hende til at se sin tilværelse i et nyt lys.
Efterhånden som hendes begær vokser, bliver Edna mere og mere bevidst om den psykologiske, sociale og seksuelle indespærring, hun lever under, og de alvorlige konsekvenser det kan få for hendes liv.
En kvinde vågner regnes som en af de tidlige feministiske klassikere, på linje med Tolstojs Anna Karenina og Flauberts Madame Bovary. Da den udkom i USA i 1899, skabte den stor opsigt og udfordrede datidens normer. Den rører stadig læserne med sin stærke, politiske stemme og smukke, følsomme fortælling.
Kate Chopin (1850–1904) var en amerikansk forfatter, der regnes som en pioner inden for feministisk litteratur i det 19. århundrede. Hendes historier kredser ofte om livet blandt "Creoles" og "Acadians" i Louisiana. Dette er hendes første bog udgivet på dansk.
Yderligere information
| Oprindelig titel | The Awakening |
|---|---|
| Serie | Feminisme |
| Forfatter(e) | Kate Chopin |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Skønlitteratur |
| Forlag | Forlaget Hetland |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788799666386 |
| ISBN-10 | 8799666383 |
| Indbinding | Hæftet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 272 |
| Dimensioner | Bredde: 13.7Cm - Højde: 20.4Cm |
| Genveje | Feminisme - Bøger |
| Tags | Feminisme, Køn, Chopin, Feministiske. Amerikansk, En Kvinde Vågner, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |