Et Polsk Forbryderalbum

Beskrivelse

Et Polsk forbryderalbum kaster lys over den mørke historie om de mange polske sæsonarbejdere, der i starten af 1900-tallet kom til Danmark og ofte endte i konflikt med loven.

En dybdegående fortælling om polske arbejdere og de forbrydelser, de blev anklaget for i Danmark mellem 1893 og 1929.

Omkring 100.000 polske sæsonarbejdere ankom til Danmark i begyndelsen af det 20. århundrede, og et stort antal af dem blev involveret i kriminalitet. Når man dykker ned i gamle straffeakter på Rigsarkivet, dukker der utallige sager med polakker op. Som en avis noterede i 1908: ”I vore arrester sidder altid polakker.”

Aviserne var fyldt med historier om disse polske forbrydere, der blev beskrevet som ”uciviliserede, dyriske, tyvagtige og hurtige på kniven.” De fleste sager handlede om vold og tyveri af mad, penge, cykler og statussymboler som lommeure og fine støvler. De polske kvinder levede ofte under vanskelige forhold, blev gravide og gik i mere og mere løstsiddende tøj. Når de fødte, skete det ofte alene ude på marken, hvor barnet desværre ofte døde.

Bag hver enkelt straffesag gemmer sig små fortællinger om individuelle forbrydelser, men samlet set tegner de et levende og mørkt billede af livet som polsk landarbejder i Danmark for 100 år siden.

Levevilkårene var ofte hårde. På kasernerne boede de trængt sammen i små, overfyldte rum. Kosten bestod mest af kartofler og skummetmælk, mad, som man normalt gav til dyrene. Arbejdsdagen var lang, fra tidlig morgen til aften. Mange kunne hverken læse eller forstå deres arbejdskontrakter og blev derfor ofte snydt af arbejdsgiverne. Når de forlod gårdene og bevægede sig ud i de danske landsbyer, blev de mødt med foragt og nedladenhed.

Straffeakterne afslører den store afstand mellem de unge polakker og det danske samfund. De fortæller om danske herregårde og sukkerfabrikker, der tjente store penge på det, man kaldte ’den hvide slavehandel’. De viser også arbejderavisernes ambivalente holdning til de polske løntrykkere og danskernes syn på udenlandske arbejdere fra ’uciviliserede’ lande.

Udover at være et vigtigt stykke dansk historie, rummer straffeakterne også fortællinger om unge mennesker, der var langt hjemmefra. De fleste polske sæsonarbejdere var meget unge, kun 15-20 år gamle.

I Polen boede de i små landsbyer, hvor den katolske kirke og landsbykulturen havde øje på alt. I Danmark var de derimod frie, udenfor landsbyens beskyttende og overvågende netværk, overladt til sig selv og deres jævnaldrende landsmænd.

Efter en lang uge med ensformigt arbejde i roemarken var lørdagen og søndagen tid til fest og dans. Brændevinsflaskerne kom frem, og som datidens aviser beskrev det, kom polakkernes ”primitive og dyriske natur” til udtryk. Det var på disse dage, de fleste forbrydelser fandt sted, lørdage og søndage var farlige dage, hvor tilbageholdte følelser blev sluppet løs.

Bogen indeholder 135 forbryderfotografier af polske arbejdere samt 25 personhistorier, der genskaber forbrydelserne. Desuden er der citater fra gamle aviser, som viser, hvordan polakkerne blev opfattet og omtalt dengang. Samlet giver disse kilder et levende indblik i polakkernes hverdag og de konflikter, der drev dem mod kriminalitet.

Omslaget prydes af et billede af Rozalya Musial, som i 1913 kvalte sit nyfødte barn i en udtørret mergelgrav på Lolland. Hun blev dømt til fire års fængsel og afsonede sin straf i kvindefængslet i København. Hendes historie fortælles i kapitlet ’Drillet til mord’.

Omslagsgrafiker: Søren Marquardt Frederiksen

Yderligere information