Fjordens kant udforsker mødet mellem Ringkøbing Fjord og det omgivende landskab, hvor natur og menneske mødes ved vandets grænse. Bogen er en kunstnerisk rejse gennem fjordens foranderlige kystlinje, hvor poesi og billeder går hånd i hånd.
En poetisk undersøgelse af fjordens midlertidige grænser og naturens forandringer.
Fjordens kant, midlertidigheden er ikke en traditionel kortlægning, men snarere et billedessay, der fanger essensen af fjordens skiftende møde med land og vand. Her er fokus på den flygtige skønhed og poesi, der opstår i grænselandet mellem fjord og strand, skabt både af naturens kræfter og menneskets indflydelse.
Klimaændringerne spiller en central rolle, da stigende havniveauer vil ændre fjordens kant, oversvømme de nuværende linjer og skabe nye. Det gør fjordens grænse til noget midlertidigt og i konstant bevægelse.
Billedkunstner Bjørn Hernes har i perioden fra sommeren 2022 til efteråret 2023 dokumenteret fjordens kant under forskellige vejrforhold. Med sin lyseblå Clio har han tilbagelagt flere ture rundt om Ringkøbing Fjord og taget over 1500 fotos, hvoraf 50 er udvalgt til at indgå i bogen.
De visuelle fortællinger bliver suppleret af tekster skrevet af Egon Clausen, der selv er opvokset ved fjordkanten, og museumsinspektør Christian Ringskou fra Ringkøbing Museum bidrager med et historisk perspektiv på fjorden.
Yderligere information
| Serie | Coffee Table Books |
|---|---|
| Forfatter(e) | Egon Clausen Bjørn Hernes |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Samfund Og Historie |
| Forlag | Frydenlund |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788776231132 |
| ISBN-10 | 8776231135 |
| Indbinding | Indbundet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 114 |
| Dimensioner | Bredde: 24.2Cm - Højde: 28.2Cm |
| Genveje | Coffee Table Books - Bøger |
| Tags | Ringkøbing Fjord, Fotokunst, Fotografi, Kunstbog, Vestjylland, Vestjyde, Jysk, Fjord, Natur, Ringkøbing, Dansk Natur, Dansk Landskab, Dansk Fjord, Fjordens Kant, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |