Beskrivelse
En samling på 69 farverige malerier, der bringer en række levende karakterer til live i Leif Sylvesters unikke univers.
En kunstbog hvor billeder og historier smelter sammen i finurlige fortællinger om barndommens minder.
I denne bog præsenteres du for 69 malerier, der hver især indeholder figurer og fortællinger fra Leif Sylvesters farverige og fantasifulde verden. De skæve personligheder stammer fra hele hans liv, og det bliver hurtigt tydeligt, at de bedste historier opstår gennem billeder, og omvendt, at billederne får liv gennem historierne.
Hvert værk ledsages af et kort, anekdotisk rim, som Leif Sylvester selv beskriver således: »Ord der blev til små historier om oplevelser, og som jeg tror der er mange der vil kunne nikke genkendende til. Det gav mig min tid som dreng og ung tilbage, og selv om det er længe siden, er det stadig lige så vigtigt som dengang. Meget af det er løgn, men alligevel sandt.«
Mig og de andre er en bog, der inviterer både børn og voksne, især bedsteforældre og børnebørn, til at opleve kunst sammen og mindes barndommen, som den engang var, men som ikke helt findes mere.
Leif Sylvester Petersen (f. 1940) er en alsidig kunstner, billedhugger, musiker, sanger, tekstforfatter og skuespiller, kendt som den ene halvdel af gadegøglerduoen Clausen og Petersen. Han har udstillet sine malerier i mange lande og modtaget flere anerkendelser, herunder Statens Kunstfonds Arbejdslegat, PH-prisen og LO-prisen.
Yderligere information
| Serie | Benny AndersenCoffee Table BooksLeif Sylvester |
|---|---|
| Forfatter(e) | Leif Sylvester |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Kunst Og Kultur |
| Forlag | Frydenlund |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788776230623 |
| ISBN-10 | 8776230627 |
| Indbinding | Indbundet |
| Udgave | 2 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 144 |
| Dimensioner | Bredde: 22.7Cm - Højde: 22.7Cm |
| Genveje | Benny Andersen - BøgerCoffee Table Books - BøgerLeif Sylvester - Bøger |
| Tags | Sylvester, Kunst For Børn, Rim Og Kunst, Højtlæsningsbog, Kunst Bedsteforældre Børn, Mig Og De Andre, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |