En praktisk guide til dig, der overvejer at stille op til kommunalvalget eller allerede er i gang med kampagnen. Bogen følger dig hele vejen fra opstillingsmødet til de afgørende konstitueringsforhandlinger efter valget.
En trin-for-trin vejledning til at navigere i kommunalvalg og magtforhandlinger.
Fra kampagne til konstituering, en overlevelsesguide til kommunalpolitik er skrevet til dig, der vil vide, hvordan en effektiv valgkamp føres, og hvordan du sikrer, at dine budskaber når ud til vælgerne. Den giver dig svar på, hvad der sker, når stemmerne er talt op, og magten skal fordeles.
Bogen dækker alt fra kampagnestrategi, fundraising og valgplakater til brugen af sociale medier og organisering af frivillige. Den giver også indsigt i de politiske forhandlinger, som afgør, hvem der får indflydelse efter valget.
Du kan læse bogen som en helhed eller bruge den som et opslagsværk, når du står midt i valgkampens hektiske hverdag og har brug for hurtige svar.
Forfatteren Emil Blücher, borgmester i Solrød Kommune for Liberal Alliance, deler ud af sine erfaringer fra sin egen politiske rejse. Han startede som ung kandidat for Venstre, blev en del af en stærk byrådsgruppe, skiftede senere parti og oplevede oppositionens udfordringer uden et stort bagland.
Ved kommunalvalget i 2021 blev han den største stemmesluger i Solrød og spillede en central rolle i de intense forhandlinger om borgmesterposten. I bogen fortæller han åbent om valgkampens dynamik, politiske alliancer og de vigtige forhandlinger, der følger efter valget, erfaringer han gerne ville have haft med sig, da han første gang stillede op.
Yderligere information
| Serie | Liberal Alliance |
|---|---|
| Forfatter(e) | Emil Blücher |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Samfund Og Historie |
| Forlag | Blücher Media |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788797588406 |
| ISBN-10 | 8797588407 |
| Indbinding | Paperback |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 287 |
| Dimensioner | Bredde: 13.9Cm - Højde: 22Cm |
| Genveje | Liberal Alliance - Bøger |
| Tags | Fra Kampagne Til Konstituering, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |