Franz Den Almægtige

Man bliver forpustet af Mikkels ordmylder – en fucked op, kringlede og hæsblæsende balladegenerator af guder, plottwists og kosmisk kaos.

Franz 2 er en rendyrket og intens balladegenerator. Tempoet er vanvittigt, plottet er fyldt med syge twists, og møderne med guder på tværs af dimensioner er både absurde og lettere fucked op. Mikkels sætninger vælter frem i et ordmylder, der gør én 100 % forpustet – på den fede måde. Det er kringlede dialoger, kosmisk kaos og nonstop underholdning fra start til slut.

Plottet er spækket med syge twists, hvor intet er, som det først ser ud til at være. Max opdager langsomt, at han er langt dybere involveret i det kosmiske kaos, end han bryder sig om, og møder med diverse guder udvikler sig fra absurde og humoristiske til direkte skræmmende. Her er guder med oppustede egoer, urkræfter med tvivlsom moral og væsner, der taler i kringlede sætninger og fucked op dialoger, som får én til at grine.

Samtalerne er kaotiske, hurtige og ofte helt ude af kontrol – præcis som situationerne, Max havner i. Midt i al den kosmiske ballade opstår der alligevel en nerve af alvor: Hvad sker der, hvis Franz ikke længere er den uovervindelige konstant?
Måske en rapbattle kan få dem ud af kattepinen?

4,5/5 ⭐️⭐️⭐️⭐️✨