Hippierejsen

Hippierejsen er en selvbiografisk fortælling om en ungdomsrejse, der udfolder sig i en tid præget af forandring og kaos. Bogen skildrer både den vilde ydre rejse og den indre kamp for at finde sig selv og vende hjem.

En rejse gennem et eksplosivt årti og kampen for at finde hjem

I 1967 begiver den 20-årige Arne Pjedsted Salomonsen sig afsted sammen med to venner på en episk tur, der forandrer hans liv for altid. Med en folkevogn krydser de Europa, Tyrkiet, Iran, Afghanistan og Pakistan, inden de når Indien. Det er ikke kun en rejse gennem geografiske lande, men også en dyb indre rejse, hvor Arne udforsker sig selv i en tid fyldt med nye stoffer og musik fra kunstnere som Dylan, Beatles, Red Squares og Cream.

Bogen skildrer også mødet med Steppeulvenes Eik Skaløe, en af de hippier, der aldrig vendte tilbage fra denne vilde færd. Arne overlevede, og Hippierejsen handler i høj grad om at finde vejen tilbage og kampen for at tilpasse sig livet efter rejsen.

Et uddrag fra bogen giver et levende indblik i stemningen:

• "Jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg er havnet her. Det er et privathus. Men der er kun et par afghanere, resten af de tilstedeværende er vesterlandske hippier."
• "Vi er i en stor stue og alle har taget LSD. Der er lige så meget her, som der var på Noor Hotel juleaften (...)"
• "Langsomt forsvinder alt, følelser og tanker og kendskabet til følelser, dufte, lyde og tanker og til sidst til hvem jeg er."
• "Bevidstheden glider ud af kroppen, men er stadig bevidsthed. Tidløs i en anden verden."

Politikens anmeldelse gav bogen 5 hjerter og kaldte den "fascinerende... en stor og generøs bog".