Historien Om Willum, Femte Bog

En fortælling, hvor fraværet af KitogPatKot skaber et tomrum i tiden, og hvor historiens karakterer hver især finder deres egen vej, nogle forsvinder, andre får nye betydninger.

En refleksion over livets og historiens kontinuerlige forandring og de unikke roller, som hver enkelt spiller.

I naturens kredsløb findes der ikke rigtig død, kun en omrokering af atomer. Alligevel føles KitogPatKots pludselige fravær som et hul i tiden, et tomrum, hvor intet rigtig kan erstatte hende. Hendes beslutning om at blive til en bronzeskulptur på tingstedet i Valby efterlader et så mærkbart vakuum, at det mærkes af alle omkring hende.

Det er dog langt fra første gang, at nogen træder af Historiens eksprestog. Gennem fortællingen støder vi på flere af historiens farverige personligheder, som også er gledet ud eller har fundet en alternativ vej, en sidehistorie, eller måske endda deres sande mening med livet.

Hvem husker ikke hr. Hval I. Nums dramatiske afslutning? Eller Den lille Ands, Marquis Glamours, Kim fra regnskabsafdelingens sidste suk? Eller hvad med Steen Stensens pludselige dødsjodlen, Bentes og I. P. Liljekvists, samt Astas S. B. Heinrichs?

Alle disse har haft deres unikke plads i livets og historiens store hjul. Ingen kan egentlig undværes i det store billede, men nogle spiller deres rolle eller fuldfører deres opgave hurtigere end andre, hvilket ikke gør dem mindre betydningsfulde, måske snarere tværtimod.