Black November - se alle tilbud
close

Historien Om Willum, Første Bog

219,95 kr
  • blockIkke på lager
  • scheduleLevering: 3-15 hverdage
  • historyForlænget returret til 31. januar
Fremragende - 74.899 anmeldelser

Willum er en dreng uden arme, der lever i en stille verden fyldt med blinkende lamper. Hans liv er præget af eksperimenter, hvor han indtager store mængder medicin, hvilket resulterer i bemærkelsesværdige observationer.

En fortælling om Willums liv som forsøgsobjekt og hans komplekse relation til dr. Råger S. B. Heinrich.

Willum, der mangler arme, er gennem sin opvækst blevet brugt til en række eksperimenter, som stadig vækker undren på grund af deres tilsyneladende mangel på mening eller formål. Han ligger som et skrøbeligt hylster i en verden fyldt med blinkende lys og omsætter enorme mængder medicin til resultater, der dokumenteres i dr. Råger S. B. Heinrichs forsøgsrapporter.

Det er udelukkende Råger, der har adgang til journalerne, som beskriver Willums mentale og fysiske udvikling. Han er den eneste, der kender til Willums sande oprindelse, men han viser ingen interesse for, hvordan Willum har det. For Råger betyder det meget lidt, om hans forsøgsobjekter trives eller ej.

Selvom Willum er Rågers biologiske søn, betragtes han først og fremmest som et præparat, et kvalitetspræparat med god respons og få indvendinger. Rågers konstante behov for bekræftelse driver ham i forskellige retninger, hvis formål stadig diskuteres. Men vi må forsøge at se objektivt på begivenhederne og ikke hænge os i detaljer, som i sidste ende kun er spekulationer.

Henter forlagets beskrivelse…

Yderligere information

SerieHistorien Om Willum
Forfatter(e)Nikolai Troest
KategoriBøger
Genre(r)Skønlitteratur
ForlagBookmundo
UdgivelsesdatoEr udgivet
SprogDansk
Vis mere

Kundernes vurdering

Vores brugere har bedømt Historien Om Willum, Første Bog Bog til 5 ud af 5 stjerner baseret på 2 anmeldelser
Bedøm produktet
★★★★★
Vincent
"Det er ekstremt vanskeligt at skrive en anmeldelse til bogen ”Historien om Willum, første Bog” skrevet af Nikolai Troest og Mikkel Lomborg. Det er fordi jeg ikke rigtig ved, hvad denne bog er. En fantasyroman? Science fiction? Et psykedelisk kunstværk? Arbejdet med en psykedelisk kunstner? På en eller anden måde er det lidt af det hele. Bogen er en temmelig vild og kompliceret blanding, der minder om Mary Shellys “Frankenstein“ på den ene side, men også af Oliver Sacks’ ”Awakenings”, men også af Timothy Learys LSD-eksperimenter. Alt i bogen er surrealistisk, uvirkelig - men ikke umulig at ske. Og jeg tænkte fortsat på Paul Watzlawick og hans forklaring af virkeligheden. Nogen spiller Gud, nogen tror, at han er Gud, og alt føles lidt som en fuldstændig vildt tur på en rutsjebane eller spøgelsestogture. Historien, så abstrakt som den er, betagede mig, og jeg ville virkelig vide, hvordan den gik videre. Det var klart for mig, at historien endu ikke har en rigtig afslutning, fordi der er 5 bøger mere i serien. Derudover er det sprog, som forfatterne bruger, samtidig poetisk og kompliceret. Nogle af de ord, de bruger, kendte ikke engang min ordbog (ja, jeg er ikke en indfødt dansktalende og måtte delvist slå op) Så sprogets kompleksitet betød, at jeg var nødt til at læse meget langsomt og meget omhyggeligt. Jeg læste bogen og hørte lydbogen (indlæst af Johan Olsen) på samme tid og det hjalp mig meget. Han arrangerer teksterne på en måde, at de til trods for deres længde undertiden bliver forstået bedre. Navnene, som forfatterne bruger, kan (efter min mening) være betydningsfulde og ikke tilfældige: stormesteren af R.O.T.A.R.Y. kaldes for eksempel Finn. N. Ormen (enten normer eller ormen, hvilket passer, fordi R.O.T.A.R.Y. ser sig selv som en slags moralsk autoritet), Hr. Hval I. Num er et anagram, ordet består af de samme bogstaver som Vaniluhm (stoffet Råger eksperimentere med) og det lyder lidt som ”Valium“ Nogle sektioner fik mig simpelthen til at grine, fordi de er meget absurde: månedsbladet for R.O.T.A.R.Y. kaldes for eksempel for ”Petriskålen“. På et andet tidspunkt tænker Råger: ”Enten, tænkte han, går jeg ind i politik - eller også ... sagde han til sig selv … må jeg bøje nogle etiske regler og finde noget humanoidt forskningsmateriale, som jeg kan arbejde mine visioner videre på.“ Alt i alt beskriver bogen meget forskellige ting, nogle af dem er ikke helt etiske, men meget filosofiske: ønsket om at lege Gud eller at skabe en Gud (dét, en væren ”troen på noget højere”, kunne skabes af ham selv.), forsøget på at skabe en helt ny virkelighed eller opfattelse (”Hvad hjernen ikke er forberedt på, ser øjet ikke.”) eller også: ”Vi venter. Fra fødsel til død. Vi venter hele tiden. Nogle venter på bussen, andre på den lille chance. Alle venter vi på den store kærlighed, og dem som ikke forventer at finde den, venter som regel på den store gevinst. Vi venter alle, mens tiden går. Vi venter, fra vores ankomst var ventet af andre, til vores afgang forventes af os selv. Vi venter på livet, mens vi lever. Vi venter på døden, mens vi dør.” Det ligner meget John Lennons “Life is what happens to you while you are busy making other plans”. Mange gange var jeg nødt til at tænke på det citat, jeg snublede over hen mod slutningen: ”Hvem leder hvem i det store labyrintiske mønster gennem tiden?“ Bogen er som dette: en labyrint, hvor du let kan gå tabt som læser og derefter læses bogen bedst igen, fra begyndelsen - med din viden fra slutningen. Det hjælper. … Og frem for alt: ”Du kan ikke gøre noget forkert“. Det trøster... 4 stjerner fra mig"
★★★★★
Boganmelder Marisa Søby
Da jeg læste hvad Johan Olsen, som er oplæser
af lydbogen har udtalt - "Hjernen har ikke
noget at gøre af det der står i denne bog - der er ikke en skuffe der har været åbnet før, altså hele det univers er simpelthen så langt ude og det er det der gør det så fantastisk at læse... jeg har aldrig læst noget der er så tosset og samtidigt så poetisk..." tænkte jeg i første omgang, ’så skørt kan det heller ikke være’ men jeg må give ham ret, det er meget sjældent man møder sådan bøger. Det skal for god ordens skyld siges at jeg hørte bogen som lydbog og kan derfor også fortælle at den er særdeles godt oplæst. Jeg har aldrig oplevet en bog der er så barsk og alligevel leger så poetisk med ordene, den er intet andet end genialt- hjertes bankende rodfrugt (citat fra bogen)