Beskrivelse
En digtsamling der bevæger sig mellem sorgens sårbarhed og håbets styrke, med et glimt af humor undervejs.
En poetisk rejse gennem tab, genopbygning og naturens skrøbelighed.
FORSVAR
I en tid hvor nationer forbereder sig på kamp, vælger jeg også mine våben: granatæbler, spejderhagl og honningbomber. Jeg allierer mig med piletræer, skjoldbiller og sabelhvepse, mens hærmyrer marcherer og varsler om det uundgåelige, at jeg bliver ramt af dig.
Digtsamlingen udforsker det vaklende skridt som Bambi på isen efter tabet af begge forældre, men også den styrke, der kan vokse frem efter et stort tab. Derudover indeholder bogen digte om en brændende jord, isbjørne i fare for at drukne, og magnoliaknopper, der længes efter at springe ud.
Hjertets kontaktbog bevæger sig i spændingsfeltet mellem melankoli og håb, hvor en let humor ofte gemmer sig i baggrunden.
Om forfatteren
Louise Winther, født i 1963, har tidligere udgivet en roman, fire digtsamlinger samt to citatsamlinger om sorg: Sagt om sorg og Sagt om sorg II. Kristeligt Dagblad beskrev hendes digtsamling Jeg bærer mine døde som ”… fine sansninger af sorgens væsen med registreringer af savn og mørke og den langvarige proces hen imod en hverdag, der er god nok.”
Redaktør: Maj-Britt Lund
Yderligere information
| Serie | Digtsamlinger |
|---|---|
| Forfatter(e) | Louise Winther |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Skønlitteratur |
| Forlag | Forlaget Forfatterskabet.dk |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788785351395 |
| ISBN-10 | 8785351393 |
| Indbinding | Hæftet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 88 |
| Dimensioner | Bredde: 14.2Cm - Højde: 22Cm |
| Genveje | Digtsamlinger - Bøger |
| Tags | Digte, Lyrik, Sorg, Kærlighed, Forelskelse, Hjertets Kontaktbog, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |