Hun Rev Sønderjyske Børn Ud Af Ørnens Klør

Henriette Gubi kæmpede mod alle odds og nåede alligevel at gøre en stor forskel for mange sønderjyske børn i årene 1891-1894. Hun underviste børn i dansk sprog og kultur midt i en tid, hvor det danske sprog var truet.

En modig vandrelærerinde, der trodsede tyske myndigheder for at bevare dansk sprog og kultur i Sønderjylland.

Henriette Gubi (1856-1894) var en utrættelig vandrelærerinde, som rejste fra gård til gård og gav sønderjyske børn undervisning i dansk. Hun gjorde dette i en periode, hvor Sønderjylland var under stort pres fra det tyske sprog og kultur.

Det var H. P. Hanssen, en markant sønderjysk skikkelse, der hjalp Henriette i gang med sine første undervisningsjob i 1891 på gårde i Als og Sundeved.

Da den tyske myndighed forbød vandrelærer Kasper Jensen at undervise i Midtlandet, byttede han og Henriette job, så hun kunne fortsætte som lærerinde i Geestrup og Mandbjerg nær Toftlund.

De tyske myndigheder var ikke glade for hende. Amtsforstander Krause i Toftlund kaldte hende et stædigt kvindemenneske og følte, at hun provokerede ham.

Efter sommerferien i 1893 modtog hun et brev fra amtsforstanderen, hvor det blev slået fast, at det ikke var ulovligt at undervise, men at det var ulovligt at gøre undervisningen til sit erhverv.

Henriette opnåede stor respekt som lærerinde, men desværre blev hendes liv kort. Hun blev syg med tyfus og måtte aflyse sin deltagelse i folkefesten på Skamlingsbanke den 4. juli 1894.

Den 14. juli 1894 døde Henriette Gubi på Gram Sygehus, kun 37 år gammel.