Huset

En lille drengs tidlige år udfolder sig i efteråret 1967 i Bad Nauheim, hvor han lever et næsten ubegrænset liv sammen med sin oldemor. Men da familien flytter ind i et stort nyt hus, ændres hans verden drastisk, og han søger tilflugt i stilheden og ensomheden.

En dybdegående familiefortælling om barndommens sjæl og isolation i et nyt hjem.

Det er efteråret 1967, og lille Andreas træder ind i verden. Ænderne glider stille rundt på dammen i Bad Nauheim, mens han mindes sine første tre leveår, en tid, der føles som et sandt paradis. Her er han næsten udelukkende sammen med sin oldemor, i en verden uden andre mennesker og uden begrænsninger.

Men alt ændrer sig, da familien flytter ind i det store, nye hus, der er opført på et hjørne af familiens firmajord, hvor der tidligere stod æbletræer. Det nye hus bliver omdrejningspunktet i Andreas’ liv, og snart søger han væk fra alt: køkkenets skarpe neonlys, de lange aftensmåltider, den uforklarlige bordbøn, den mørke kælder og familiens øvrige medlemmer.

Andreas ønsker mest af alt at være alene. I lang tid tier han stille og undgår kontakt med omverdenen. En række læger undersøger ham bekymret, men de kan kun stille forkerte diagnoser. Når han bliver gammel nok til at gå på trapper, flygter han ned i kælderen, hvor han finder ro ved sin brors modeljernbaner og rumskibe, mens søsteren larmer i huset ovenover.

I Huset fortsætter Andreas Maier sin familiefortælling, som startede med den anerkendte roman Værelset, der handler om den mentalt udfordrede onkel J. Nu vender Maier blikket mod sit eget liv og undersøger sig selv med næsten klinisk præcision. Fokus ligger hele tiden på barnets sjæl og den verden, vi måske alle har glemt.

Et uddrag fra bogen:

»Klokken er næsten syv om morgenen, og jeg venter på lyden fra vækkeuret. Det ringer snart, ved jeg, men så længe det endnu ikke har ringet, er det hele ikke helt ødelagt og er endnu ikke gået helt af lave. Jeg kan blive liggende lidt endnu og forestille mig, at der måske i mellemtiden er hændt noget; måske har den gode Gud endda grebet ind og sat tiden i stå og ændret tingenes orden, så vækkeuret alligevel ikke snart ringer og min mor kommer ind i værelset, for at jeg skal stå op, for fra ringetonen og min mors komme er der nøjagtig en time, tres minutter, altså tre tusind seks hundrede sekunder til, at skolen begynder.«

Andreas Maier blev født i 1967 i Bad Nauheim, Hessen. Han har studeret i Frankfurt am Main og er doktor i filosofi. Tidligere har han boet både i Wetterau og Südtirol, og i dag bor han i Frankfurt am Main.

Maier debuterede i 2000 og har udgivet ti bøger. Hans roman Værelset har modtaget både Wilhelm Raabe Preis og Ernst-Willner-Preis og var også på longlisten til Deutscher Buchpreis i 2010.

Huset er anden del af Andreas Maiers familiefortælling.

Med denne bog tager Andreas Maier læseren med på en rejse gennem hjemmets store afstande, dybe kløfter og høje tinder. Det nye, store hus bliver rammen om barnets oplevelser, der endnu er for unge til at forstå hverdagens ensomhed og kedsomhed. Maier skildrer 60’ernes voksne verden gennem barnets øjne med en ærlig og underspillet humor, som kan minde om den norske forfatter Erland Loe.