Kære Lohengrin-Quincy

Kortprosaisten Yasam van Django føler sig overset på en hård måde og retter et direkte brev til den kendte kritiker Lohengrin-Quincy. I brevet udfolder han sine tanker om, hvordan hans værker tilsyneladende bliver omtalt uden at nævne ham ved navn.

Et brændende brev til kritikeren Lohengrin-Quincy om kunstnerisk anerkendelse og originalitet.

Yasam van Django, der endnu er ukendt i kortprosagenren, oplever en dyb frustration over at blive overset. Han henvender sig i et åbent brev til Fædrelandets berømte kritiker, Lohengrin-Quincy, og stiller spørgsmål ved, om kritikeren kender til hans tidligere udgivelser, som for eksempel "Mit navn er villa supernova" fra sidste år.

Van Django oplever, at hans værker bliver refereret til i Lohengrin-Quincys artikler, men altid i skjult form og uden at nævne ham direkte. Han føler, at hans kunstneriske idéer og stil bliver parafraseret og citeret i en let forklædning, lagt i hænderne på en mindre original skribent. Det vækker stærke følelser hos ham, og han frygter, at denne praksis underminerer hans originalitet og i sidste ende truer hans eksistens som kunstner.

Brevet indeholder et tilbud om, at Lohengrin-Quincy kan blive en aktiv del af et kunstværk, men fortællingen udvikler sig parallelt med van Djangos rejse gennem Serbien og Montenegro.

Brevet blev angiveligt fundet på en rasteplads i Ungarn i juni 2023 og blev straks distribueret som ren tekst til forskellige læsere af forlaget Kongevand. Nu har Undo samlet brevet til en smuk lille udgivelse.