Beskrivelse
Kirstine følger en ung adelskvinde fra den magtfulde Hvide-slægt, der modvilligt bliver sendt til et kloster efter svære oplevelser i sin familie. Her vokser hun til at blive en stærk og indflydelsesrig priorinde i en tid præget af politiske og sociale spændinger.
En fortælling om magt, mod og klosterliv i middelalderens Danmark.
Kirstine er kun 16 år, da hendes far dør, og hendes mor gifter sig igen. Den nye ægtemand forulemper hende, og som følge heraf bliver Kirstine mod sin vilje sendt til Stubber Kloster i 1275, beliggende mellem Skive, Holstebro og Viborg.
Hun tilpasser sig hurtigt klosterlivet og viser sig at have både lederevner og forretningssans. Da den gamle priorinde dør, bliver Kirstine valgt til hendes efterfølger. Som leder styrer hun klosteret med omtanke, hvilket ikke går ubemærket hen blandt de lokale stormænd og kirkens folk.
Uden at ønske det, bliver Kirstine og klosteret viklet ind i en række dramatiske begivenheder, der kulminerer i mordet på Erik Klipping. Dette mord sker tæt på klosteret, hvor rigets tidligere marsk på Vinderupgaard og hans søn spiller en central rolle både i kampen om kongemagten og i relation til den unge priorinde.
Lars Novrup Frederiksen skriver levende og letforståeligt og formidler på en fremragende måde det komplekse middelaldersamfund. Han skildrer spændingerne mellem adel, kirke, stormænd, kongemagt og klostre med stor indsigt.
Som bosiddende i Sevel, tæt på Stubber Kloster i Nordvestjylland, har forfatteren en dyb interesse for lokalhistorien, som tydeligt afspejles i denne grundigt researchede historiske roman.
Yderligere information
| Serie | Kirstine Trilogien |
|---|---|
| Forfatter(e) | Lars Novrup Frederiksen |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Skønlitteratur |
| Forlag | Falco |
| Udgivelsesdato | 20/10/2026 |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788775964925 |
| ISBN-10 | 8775964929 |
| Indbinding | Hardback |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 624 |
| Genveje | Kirstine Trilogien - Bøger |
| Tags | Historisk Roman, Historisk Spænding, Danmarks Historie, Kvindeskæbner, Klosterliv, Kongemord, Mordet I Finnerup Lade, Middelalder, Middelalderroman, Middelalderen, Kirstine, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |