Beskrivelse
En sommerdag i 1969 tog Chresten Kruchov sit kamera med til Københavns Hovedbanegård for at fange stemningen i en billedserie om gadefotografi. Resultatet blev en række billeder, der skildrer livet og atmosfæren i banegården på det tidspunkt.
En visuel fortælling om Københavns Hovedbanegård og dens liv i 1969.
Hovedbanegården er mere end bare en bygning, den pulserer af liv og aktivitet. Over fjorten dage fotograferede Kruchov dagligt to til tre filmruller med 36 billeder hver, som han fremkaldte om aftenen. Tusindvis af mennesker passerer gennem hallen hver dag, og blandt dem er både travle pendlere, ferierejsende, der ofte er tidligt på den, og folk, der blot sidder og betragter livet på de mange bænke i forhallen.
I 1969 kunne man stadig aflevere sit rejsegods, som blev transporteret med toget, og ved ankomsten hentede man sine kufferter direkte på stationen. Store dele af forhallen var dedikeret til rejsegodsindlevering og -udlevering. Der var også en skopudser, en hælebar, mulighed for værelsesudlejning og information til de rejsende.
Langs ydervæggene i hallen lå forskellige kiosker, hvor man kunne købe aviser, ugeblade, kaffe, øl og pølser. Der fandtes desuden en restaurant, venteværelser og en biograf, som viste rejse- og tegnefilm.
I 1970 blev fotografierne udstillet på det tidligere Blaagaard Seminarium i Gladsaxe, og siden har de haft deres eget liv i Kruchovs arkiv. Fra 2012 til 2017 blev billederne vist og solgt på Kongens Nytorv som en del af sammenslutningen Kunst i Byen. Her stoppede mange mennesker op for at dele historier om deres tilknytning til Hovedbanen, blandt andet tidligere DSB-ansatte og folk, der mindedes møder "Under Uret". I dag vises nogle af billederne stadig i Kruchovs Fotogalleri Vognporten i Rudkøbing.
Københavns Hovedbanegård står stadig med sit imponerende gulv, vægge og loft, som det så ud i 1969, men det indre er i dag ændret på mange måder. Kruchovs fotografier fanger et unikt øjebliksbillede af livet i banegården dengang.
Yderligere information
| Forfatter(e) | Chresten Kruchov |
|---|---|
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Kunst Og Kultur |
| Forlag | Forlaget Vognporten |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788797011430 |
| ISBN-10 | 8797011436 |
| Indbinding | Paperback |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 84 |
| Dimensioner | Bredde: 21Cm - Højde: 21Cm |
| Tags | Billedfortælling, Københavns Hovedbanegård 1969, Street Photography, Gadefotografi, Sort Hvid Fotografi, Københavns Hovedbanegård 1969, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |