Krigere Uden Våben

Beskrivelse

Krigere uden våben giver et friskt perspektiv på den danske modstand under Anden Verdenskrig, set gennem lægernes rolle og indsats.

Lægernes utraditionelle kamp mod besættelsesmagten og deres etiske udfordringer

Krigere uden våben fortæller historien om, hvordan danske læger blev en central del af modstandskampen mod nazisterne efter Tysklands invasion den 9. april 1940. Allerede i de første kaotiske timer, hvor soldater og civile blev bragt til hospitalerne, begyndte lægerne at spille en afgørende rolle.

Lægerne havde adgang til vigtige ressourcer som lægebiler, benzin og køretilladelser, og de kunne behandle sårede sabotører samt distribuere illegale blade. De var også blandt de få med telefonforbindelse og et landsdækkende netværk, hvilket gjorde dem til uvurderlige aktører i modstandsbevægelsen.

Hundredevis af læger sluttede sig til kampen mod besættelsesmagten, i starten uden våben og med fredelige midler. Da tyskerne forsøgte at deportere de danske jøder, var lægerne med til at redde størstedelen af dem til Sverige.

Jøderazziaen blev en katalysator for, at mange læger valgte at radikaliseres og tage våben i hånd. Flere mistede livet eller blev sendt i tyske koncentrationslejre som følge af deres modstand.

Efter krigens afslutning stod lægerne over for nye svære spørgsmål: Skulle de organisere lægehjælp til de 250.000 tyske flygtninge, som blev påtvunget Danmark i krigens sidste måneder? Og kunne de som læger deltage ved henrettelser af dødsdømte landsforrædere?

Yderligere information