Beskrivelse
En medrivende historisk roman om bartenderen Frank Meier, der skjuler sin jødiske baggrund, mens han serverer drinks for både nazister og modstandsfolk på Hotel Ritz i det besatte Paris.
En fortælling om hemmeligheder, overlevelse og det komplekse samspil mellem kollaboration og modstand under Anden Verdenskrig.
Juni 1940 har tyske styrker indtaget Paris, og byen er præget af udgangsforbud, men Hotel Ritz holder stadig dørene åbne. Her samles både kollaboratører, modstandsfolk og profitjægere, mens Frank Meier, verdens mest berømte bartender, styrer baren. Hotellets gæster tæller prominente personligheder som Coco Chanel og Jean Cocteau, men også nazister, der fascineres af den parisiske elegance og Franks enestående cocktails. Bag baren gemmer Frank på en farlig hemmelighed: Han er jøde. Med sin diplomatiske sans navigerer han klogt i farligt farvand og vinder de tyske officerers tillid. Og Frank er langt fra den eneste på Hotel Ritz, der skjuler noget.
Romanen udforsker det komplekse forhold mellem kollaboratører og modstandsbevægelsen i Frankrig, set gennem det legendariske Hotel Ritz’ øjne.
"En stor roman og et brillant portræt af Frankrig under besættelsen.", Le Parisien
Philippe Collin (f. 1975) er en fransk historiker, journalist og radioproducer tilknyttet France Inter, hvor han står bag en populær historie-podcast. Bartenderen på Hotel Ritz er hans debutroman og er solgt til udgivelse i 27 lande.
Frank Meier (1884-1947) blev født i Østrig, men fandt sit kald bag baren på Hotel Ritz i Paris, hvor han skabte et legendarisk samlingssted for kunstnere, aristokrater og eventyrere som Ernest Hemingway og F. Scott Fitzgerald. I 1936 udgav han The Artistry of Mixing Drinks, der stadig regnes som cocktailklassikeren.
Oversat af: Rasmus Stenfalk
Yderligere information
| Oprindelig titel | Le Barman Du Ritz |
|---|---|
| Serie | Modstandsbevægelsen |
| Forfatter(e) | Philippe Collin |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Skønlitteratur |
| Forlag | Gads Forlag |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788712800910 |
| ISBN-10 | 8712800910 |
| Indbinding | Indbundet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 424 |
| Dimensioner | Bredde: 15.5Cm - Højde: 22.8Cm |
| Genveje | Modstandsbevægelsen - Bøger |
| Tags | Bartenderen På Hotel Ritz, Philippe Collin, Anden Verdenskrig, Bartenderen På Hotel Ritz, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |