Krise Til Opstand

Verden står midt i en dyb krise, hvor økonomierne i både USA, Europa og Sydøstasien vakler. Det er arbejderne, der mærker konsekvenserne mest, mens velfærdsydelserne skæres ned, og rettigheder bliver udfordret.

En intens klassekamp og voksende protester udfordrer den nuværende verdensorden.

Den økonomiske krise har ramt hårdt, og det er tydeligt, at den kommende tid bliver udfordrende. I både USA og Europa er økonomierne i knæ, og Sydøasiens eksportafhængige lande mærker også presset. Det er især arbejderklassen, der må betale prisen, da krisens byrder socialiseres, og velfærdsydelserne skæres tilbage. Samtidig udnyttes krisen til at fjerne mange af de rettigheder, som tidligere generationer har kæmpet for.

Kapitalens offensiv har skruet klassekampen op i højeste gear, men arbejderne begynder at reagere. Revolutionerne i Mellemøsten og Nordafrika har rystet den globale magtstruktur, og i Sydeuropa samt USA kæmper protestbevægelsen for at brede oprøret ud. Selvom diktatorer er væltet i Tunesien, Ægypten og Libyen, vokser utilfredsheden kun.

I lande som Grækenland, Spanien og Portugal afviser folk med stor energi spareplanerne, mens studerende i Chile og Canada også rejser sig. Borgerkrigen i Syrien hærger, og i Kina stiger antallet af strejker. Tyrkiets unge tager afstand fra Erdogans neoliberale politik, og i Brasilien fylder de såkaldte ’farlige klasser’ gaderne med protester.

Selvom protesterne varierer, er de i Vesten ofte defensive, mens de i lande som Kina er mere offensivt reformistiske. Uanset forskellene er det klart, at det neoliberale verdenssyn er blevet brudt, og klassekampen er langt fra overstået. Den gamle modstandskraft er vågnet og i bevægelse igen.