Modernisme

Modernisme udforsker modernismens dybere betydning ud over blot formeksperimenter og præsenterer en ny tilgang til at forstå denne kunstneriske bevægelse. Bogen samler vigtige perspektiver fra anerkendte kunsthistorikere og teoretikere.

Modernismen som et kunstpolitisk projekt, der søgte at ændre kapitalismens retning, men som i dag fremstår som fragmenter i en kommerciel samtidskunst.

Bogen giver et nyt perspektiv på modernismen ved at se den som mere end blot et formalistisk eksperiment. Den er tredje bind i serien “Repræsentationskritik” og indeholder et forord af redaktørerne samt oversatte tekster af den engelske kunsthistoriker og tidligere situationist T. J. Clark, den tyske avantgardeteoretiker Lu Märten og den indiske kunstkritiker Geeta Kapur.

Modernismen beskrives som et ambitiøst kunstpolitisk forsøg på at styre kapitalismens modernitet i en ny retning. Men dette revolutionære projekt mislykkedes, og i dag eksisterer modernismen kun som fragmenterede gestusser og former, der let integreres i en samtidskunst, hvor kunstværker ofte fungerer som statusobjekter i en vareorienteret hverdag.

Det er blevet vanskeligt at forstå modernismen som fænomen, og de intense debatter om dens betydning og de strategiske valg, der blev truffet, kan hverken rekonstrueres fuldt ud eller gentages. Modernismens kunstneriske grundlag er dybt forankret i politiske spørgsmål, og dens formers historie hænger uløseligt sammen med de store politiske kampe, som også behandles i seriens tidligere bind “Strejke” og “Demokrati”.

Disse begreber, strejken, demokratiet og modernismen, fremstår i dag som arkaiske rester fra en svunden tid. Demokratiet ses som en evig udsættelse af klassekampen, strejken som en accept af adskilte kampzoner i livet, og modernismen som en tom stilistisk reference. Disse “zombie-former” er tømt for deres oprindelige revolutionære indhold og skjuler et politisk-økonomisk og kulturelt system, der er kollapset.

Bogen stiller spørgsmålet om, hvorvidt det er tid til at sige farvel til det 20. århundredes kunst-politiske former og begynde at gentænke kunstens relation til det politiske i en ny kontekst.