Kunstmaleren Og Prinsessen

En fascinerende fortælling om kunstmaleren Elisabeth Jerichau Baumanns rejser til Konstantinopel og Kairo i slutningen af 1800-tallet, hvor hun møder en ung prinsesse og oplever et Osmannerrige i forandring.

En fortælling om mødet mellem kunst, kvinders rettigheder og et samfund i forvandling.

Den polsk-danske kunstmaler Elisabeth Jerichau Baumann tilbragte årene 1869-75 i Konstantinopel og Kairo. Som mange andre kunstnere i sin tid blev hun draget af Orientens gådefulde og eksotiske univers, men hun stødte i stedet på et Osmannerrige, som balancerede mellem tradition og modernitet.

Baumann fik mange kunder til sine portrætter, der viste folk fra alle samfundslag i det osmanniske rige. På sin jagt efter spændende motiver besøgte hun flere haremmer, hvor hun oplevede en overraskende frihed bag de lukkede døre.

I et af disse haremmer mødte hun den unge tyrkisk-osmanniske prinsesse Nazili, som gjorde et dybt indtryk på hende. Prinsessen var allerede som ung en passioneret forkæmper for kvinders rettigheder og blev en markant stemme i kampen for kvinders og børns frihed samt mod kolonialisme i Mellemøsten i det 19. århundrede.

Baumann skrev sine tanker om mødet med prinsessen og sine refleksioner over emner som sex, ægteskab og rettigheder for kvinder og børn ned i flere rejseberetninger. På denne baggrund kan Kunstmaleren og prinsessen vække det særlige bånd mellem de to kvinder til live og give et unikt indblik i en tid, hvor kvinder både i Europa og Osmannerriget begyndte at tage større kontrol over deres liv og samfundsmæssige rolle.

Anna Rebecca Kledal, forfatter og historiker, har en ph.d. i køn og orientalisme fra Roskilde Universitet.