Land Og Hav

Land og hav udforsker menneskehedens historie gennem den grundlæggende modsætning mellem land og hav som rumlige elementer. Bogen, skrevet af Carl Schmitt under Anden Verdenskrig, giver en dybdegående og poetisk fortolkning af civilisationernes udvikling.

En geopolitiske rejse gennem tid og rum med fokus på de to grundlæggende elementer, land og hav.

Carl Schmitt (1888-1985) er især kendt for sine teorier om politik som et ven-fjende-forhold og om suverænitet, der blev formet i Weimarrepublikkens turbulente år. Mindre kendt er hans senere værker, som markerer et klart skift og koncentrerer sig om international ret og global geopolitik.

En særlig position indtager Land og hav, som Schmitt skrev under Anden Verdenskrig, mens han levede isoleret i det krigshærgede Berlin. Bogen, der også er en personlig fortælling til hans datter Anima, er blevet omtalt som hans ”måske mest betydningsfulde og bestemt smukkeste” værk. Den præsenterer en helhedsorienteret fortolkning af menneskets historie set gennem de rum, vi har beboet.

I bogen står den grundlæggende modsætning mellem land og hav centralt. Schmitt skitserer i et hurtigt overblik århundreders verdenshistorie, hvor begrebet ”rum” fungerer som en rød tråd, der forbinder en række forskellige fænomener:

• Politiske institutioner
• Krigsstrategier
• Videnskabelige gennembrud
• Teknologiske opfindelser
• Retsopfattelser
• Kunstformer
• Mentalitetsmønstre

Ud af disse to elementers rum opstår Jordens nomos, den grundlæggende orden, og med den de to fundamentale civilisationer på kloden: landets og havets.

Schmitts geopolitiske tanker om en multipolær verdensorden baseret på ”storrum” har i de seneste år vundet stigende international interesse. Et Efterord i bogen giver desuden indsigt i teoriernes oprindelse og deres aktuelle betydning i et globalt politisk perspektiv.