Nyhed

Landevejen

Fortællinger

Bog, Hæftet

189,95 kr
Forlagets pris 200,00 kr
Du sparer 10,05 kr (5%)
  • updateForudbestil nu
  • scheduleLevering: 09/10/2026
  • history100 dages returret
Fremragende - 74.384 anmeldelser

Beskrivelse

Landevejen er en samling af elleve fortællinger, der udforsker livets skrøbelighed og skønhed i afsidesliggende schweiziske landsbyer. Regina Ullmanns fortællinger rummer både mystik og melankoli, hvor små mennesker og børn står i centrum.

En poetisk rejse gennem det beskedne og det uforanderlige i livet.

I Landevejen (1921) maler Regina Ullmann et billede af verden som porcelæn, sart og sårbar, med farlige revner under overfladen. Hendes fortællinger udspiller sig i fjerntliggende schweiziske landskaber og småbyer, hvor tiden synes at stå stille. Her møder vi en række småkårsfolk som en gammel svinehyrde, en blind kromutter, en pukkelrygget violinbygger, en landpost samt vaskekoner og tjenestepiger. Men det er især børnene og dyrene, der fylder mest i hendes fortællinger.

Ullmanns blik på verden er bevidst naivt, og hendes fortællinger balancerer mellem tryghed og det skræmmende. Døden og en særpræget melankoli træder frem i flere af historierne. For eksempel går en bondekarl til grunde i ”Om et gammelt værtshusskilt”, en fortælling som Rainer Maria Rilke kaldte et af de største mesterværker inden for tysk fortællekunst. I ”Susanna” mister fortællerens barndomsveninde livet, før det rigtig er begyndt. Andre fortællinger skildrer svære prøvelser, men også øjeblikke af barmhjertighed og nåde.

Regina Ullmann nød stor respekt blandt samtidens store forfattere som Thomas Mann, Robert Musil, Hermann Hesse og Rainer Maria Rilke, men forblev alligevel relativt ukendt. Hendes liv og forfatterskab spejler hinanden, et lille, beskedent liv med små, men betydningsfulde fortællinger. Alligevel formår Landevejen at favne hele tilværelsens dybde og storhed.

Regina Ullmann (1884-1961) var en schweizisk digter, dramatiker og forfatter, der som barn var sproghæmmet og først kom i skole sent. Efter flytningen til München i 1902 begyndte hun at digte og knytte kontakt med andre digtere. Hendes tidlige værker begejstrede Rainer Maria Rilke, og de indledte en langvarig brevveksling. Trods støtte fra Rilke og andre måtte hun ofte arbejde som gartner og biavler på grund af svære depressioner og et omtumlet liv. Hendes fortællinger bærer præg af en dyb forståelse for naturen og menneskets forbindelse til den, og de udstråler et håb om frelse for alle levende væsener.

Yderligere information

Oprindelig titelDie Landstrasse
Forfatter(e)Regina Ullmann
KategoriBøger
Genre(r)Skønlitteratur
ForlagForlaget Sidste Århundrede
Udgivelsesdato09/10/2026
SprogDansk
Vis mere

Kundernes vurdering

Skriv en anmeldelse af Landevejen Bog
Bedøm produktet