Lille Kvast - Den Forslugne Havfrue - Céline Fraipont - Bog

Indbinding: Hardbackinfo
149,95 kr
  • local_shippingVaren er på lager
  • scheduleLevering: 2-4 hverdage
  • history100 dages bytte- og returret
Fremragende - 0 anmeldelser

Beskrivelse

Lille Kvast bliver overrasket af et mægtigt regnvejr, som skyller ham ned under havet! På havbunden venter den forslugne havfrue, der hapser Lille Kvast i en enkelt mundfuld. Intet er dog så skidt, at det ikke er godt for noget, for i havfruens mave findes der eventyr og nye venner.

Serien om Lille Kvast er en charmerende billedbogstegneserie for de mindste – en genre vi indtil nu ikke har haft på dansk. Den er uden ord, og skabt til de helt små læsere, der allerede i treårs-alderen kan "læse" historierne selv. Alle historierne er både fulde af elementer, som børnene kender fra deres egen hverdag og af fabulerende eventyr. Tegningerne er sjove, letaflæselige, farvestrålende og i en meget børnevenlig streg. Lille Kvast er en kæmpe succes i Frankrig, hvor den er mange børns første selvstændige møde med litteraturen, og fås nu for første gang i Danmark.

Om Lille Kvast-serien er bl.a. skrevet:

♥♥♥♥♥ - Søren Vinterberg, Politiken

"Disse serier er fortalt fra hjertet og kan efter denne (højt)læsers vurdering ikke andet end besnære store som små." - Matthias Wivel, Information

"Herhjemme var bøgerne et øjeblikkeligt hit. Både for den 4-årige og den 6-årige. Og første reaktion hos dem begge var simpelthen at fortælle historierne højt for sig selv og for mig. Det er vist lige præcis det, der var forfatternes intention." ★★★★★ – bornenesboger.dk

"Styrken i handlingen i de to bind er inddragelsen af en række genkendelige scener, som grundlag. At stå op om morgenen, spise morgenmad, afskeden med mor, fascination af at følge efter noget vilkårligt, savnet af mor midt på dagen, og i seng om aftenen er alle scener, der i begge bind, binder de eventyrlige hændelser fint sammen. Der er plads til en storstilet skattejagt med den mystiske sørøverpige eller et opgør med en ondsindet bi, når rammen omkring er noget, læseren kan kende. Der er ifølge forlaget endnu to bind på vej og det er godt. Her I huset er de to første bind læst og læst – og nydt. For når min treårige datter selv går hen på bogreolen og piller bøgerne ud, er det vel et tegn på, at formålet med dem er nået." - Kim Toft Hansen, kulturkapellet.dk

"Striberne skildrer med fagter og reaktioner, fint nuancerede ansigtsudtryk og kropsholdninger både dialoger, ideer og overraskelser. Hvad der helt præcis siges, præcis hvilke ideer karaktererne får og så videre, det må man – børnene – selv tænke sig til og fortælle til den voksne, der læser med over skulderen. Det er en nærmest uimodståelig invitation til samtale på fælles præmisser – og en invitation til at krybe ind i hulen, under dynen eller dybt ned i sofahjørnet SAMMEN. Det emmer simpelthen af tværgenerationel hygge! (...) Til alle jer, der har unger eller børnebørn parate til at tage springet fra “Jeppes sut” og videre ud i verdenslitteraturen: Få for alt i verden fat på albummene med Lille Kvast!"- Frederik Schøler, Nummer9.dk

"Som voksen er tegneserierne først og fremmest et charmerende anderledes bekendtskab. For børn er de noget helt andet. Jeg er så heldig at kende flere børn, der er lige på grænsen til at knække læsekoden. Jeg havde et par unger og ditto Lille Kvast med på en laaaaang køretur, hvor de to unger først bladrede Lille Kvast igennem, så en gang til men langsommere. Derefter begyndte de at fortælle hinanden hvad der skete, lavede stemmer og LEGEDE! Det viste mig, at Kvasts ordløse univers giver plads til at slippe fantasien fri. Tegneserierne med Kvast indeholder overraskende meget og kan være en vej til at børn forbinder læsning med leg."- Emil Blichfeldt, bogblogger.dk

"Fine, små tegneserier for de mindste. Og det er ikke en sætning, man får lov til at skrive tit." - Mikael Lindal Andersen, Lektørudtalelsen

”Dette er et spændende og interessant tegneserietiltag for de mindste, og jeg ser frem til at introducere min egen pode for Lille Kvast.”- Robert Rasmussen, fiktionogkultur.dk

“MOTIVERENDE FOR LÆSELYSTEN” “Med tegneserien ”Lille Kvast” præsenteres vi for en ordløs tegneserieform henvendt til de allermindste læsere. Med tryk på læsere! Børn, der er vant til at få læst højt og nyder det, vil nemlig ønske at læse selv. Oftest vil det være frustrerende at stå overfor billedbøger, hvor sætningerne bygger bro mellem tegningerne og dermed samler fortællingen. Med den ordløse tegneserie er fokus, at barnet selv skal kunne læse og danne en fortælling alene ud fra billederne. Og det lykkes rigtig fint takket være de genkendelige og tydelige illustrationer i ”Lille Kvast”. Vi er kort sagt tilbage til tegneserien i sin reneste form: tegninger der fortæller. (…) “Lille Kvast” vil være motiverende for læselysten, men så afgjort også et nyttigt værktøj, når børn skal opøve og styrke deres sproglige færdigheder. Her er fortælleglæden essentielt – og dét sætter tegneserien om noget fokus på.“ - Nønne Lønne Votborg, sjovforborn.dk

“Ideen bag serierne om den sorte uldtot er, at børn, der ikke kan læse, skal kunne læse dem. Tegneserie-mediet er jo en prægtig ting, der kan utroligt meget. Blandt andet fortælle en historie uden ord. (…) Historierne henvender sig til børn ned til tre år. Tegningerne er lette at aflæse, og konflikterne i handlingen er umiddelbart genkendelige, så den hurtigt kan fange de små ind. Efter min mening er det aldrig for tidligt at begynde at læse, og det er fint, hvis børn gør det, før de kan.” - Hans Bjerregaard, Ekstra Bladet

"Hvis du kender nogen, der gerne vil starte tidligt, kan du stikke dem Pierre Bailly og Céline Fraiponts Lille Kvast serie. Det er tegneserier uden ord, men spændingen og det gode humør er i top." - Litteratursiden.dk

Omslagsillustrator: Pierre Bailly

Oversat af: Torben Hansen

Illustreret af: Pierre Bailly

Yderligere information

Oprindelig titelPetit Poilu
SerieLille Kvast
Forfatter(e)Céline Fraipont Pierre Bailly
KategoriBøger
Genre(r)Billedbøger
UdgivelsesdatoEr udgivet
ISBN-139788791611742
Vis mere
Sikker e-handel

Fremragende
0 anmeldelser

At gøre e-handel til en hurtig, billig og sidst men ikke mindst sikker oplevelse for vores brugere, har altid været vores topprioritet.

Vi har fokus på sikkerheden

E-handel skal være helt sikker for vores brugere. Vi vil derfor aldrig kompromittere sikkerheden. Med NETS godkendelse af vores løsning for online betaling, har vi fået den optimale garanti for, at sikkerheden bag din online betaling er i top. Så online handel og betaling hos os er forbundet med 100% sikkerhed.

Gucca.dk yder naturligvis altid 100 dages returret

Når vi siger 100 dages returret, så mener vi det naturligvis på alle vores produkter. Såfremt du har fortrudt købet, og ikke måtte ønske at beholde din vare, så send blot varen retur til os, og dine penge bliver refunderet. Inden du sender din returvare tilbage, er det en en god ide, at tage kontakt til os først.

Kort leveringstid

At du som kunde får leveret din vare både sikkert og hurtigt, er essentielt for os. Helt konkret modtager du varen indenfor 1-2 hverdage, såfremt din vare er på lager. På vores shop fremgår lagerstatus ud for hvert enkelt produkt, så du kan altid se, om vi har det på lager. Har du spørgsmål til lagerstatus eller leveringstid, så er det altid en god ide, at du ringer eller sender en e-mail til os.

Online betalingsmuligheder

Du har i vores shop mulighed for at betale på adskillige måder. Her bør du selvfølgelig gøre brug af den betalingsform, der passer dig bedst. Uanset hvad du vælger, kan du føle dig tryg og sikker, når du handler hos Gucca.dk I vores FAQ finder du en oversigt over alle vores betalingsmuligheder. Husk på, at betalingskort har den fordel, at det først er på afsendelsesdagen, at vi hæver pengene fra din konto.

Du har altid adgang til personlig assistance hos vores kundeservice

Skulle det ske, at du har problemer undervejs, er du altid velkommen til at tage fat i os. Vi er åben for henvendelse alle hverdage imellem klokken 10-15, og vi er klar til at give dig kompetent hjælp med godt humør og smil på læben.

Spor din ordre hele vejen til din adresse

Hvis du har behov for det, så har du mulighed for at tracke ordren, fra det øjeblik vi afsender din forsendelse, til den er dig i hænde. Når du har gennemført købet, kan du gå ind på din egen personlige ordreside. På ordresiden har du mulighed for at se, hvornår din forsendelse er blevet sendt afsted. Når varen forlader vores lager og er på vej, får du en mail med leveringsinformation fra os.

Kundernes vurdering

Bedøm produktet