En fysiklærers liv vendes på hovedet, da han støder på en video, der påstår, at Jorden er flad. Pludselig står han i krydsilden mellem videnskab, tro og samfundets forventninger.
En fortælling om modet til at stille spørgsmål til etablerede sandheder og konfrontere tidsånden.
Villiam Aagard er en erfaren gymnasielærer i fysik, der nærmer sig sit 25-års jubilæum. Han lever et roligt familieliv med sin kone, der arbejder i skattevæsenet, og deres tyveårige datter, som har valgt at blive steriliseret for ikke at belaste planeten. Alt synes at være i balance, indtil han en aften downloader en video fra Hubble-teleskopet, som tilsyneladende viser, at Jorden er flad.
Først tager Villiam det som en spøg eller en animationsfilm, men da han viser videoen for sine elever og samtidig bliver kontaktet af en gruppe estiske "flat earthers", ændres hans tilværelse. Han bliver udfordret, og både skolens ledelse, forældre og kolleger presser ham til at tage afstand fra denne påståede fejlagtige opfattelse. Alligevel tøver Villiam med at afsværge sin tro.
Parallelt med Villiams historie følger vi også episoder fra Nicolaus Kopernikus' liv, som illustrerer, hvordan videnskaben altid har været påvirket af den kultur, den lever i. Måske ligger forskellen mellem genialitet og galskab i, om man vælger at gå imod eller følge sin tids ånd.
Yderligere information
| Forfatter(e) | Jacob Jonia |
|---|---|
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Skønlitteratur |
| Forlag | Hovedland |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788770708258 |
| ISBN-10 | 8770708258 |
| Indbinding | Hardback |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 240 |
| Dimensioner | Bredde: 14Cm - Højde: 21Cm |
| Tags | Manden, Der Opdagede At Jorden Er Flad, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |