Black November - se alle tilbud
close

Maze Runner - Infernoet

Maze Runner 2

199,95 kr
  • local_shippingVaren er på lager
  • scheduleLevering: 1-3 hverdage
  • historyForlænget returret til 31. januar
Fremragende - 74.803 anmeldelser

Thomas troede, at flugten fra Labyrinten ville bringe frihed, men i Maze Runner 2. Infernoet venter en langt værre virkelighed. Jorden er ramt af en ødelæggende epidemi, og kun de velhavende får behandling, mens resten kæmper for overlevelse.

En intens og nervepirrende dystopisk fortælling om overlevelse, svigt og kampen mod en dødelig sygdom.

I denne hæsblæsende fortsættelse af Maze Runner-serien er reglerne klare: der er ingen hjælp at hente, og det handler kun om at redde sig selv, eller dø. Thomas og de andre lysboere troede, at friheden ventede efter Labyrinten, men sandheden er langt mere brutal. En smitsom sygdom, som langsomt ødelægger hjernen, truer alle, og Thomas vil hellere dø end at blive inficeret.

Er løsningen på epidemien skjult i Thomas’ eget sind, eller er hans skæbne for evigt bundet til WICKED og deres nådesløse eksperimenter? Historien tager sin begyndelse i fase 2, hvor kampen for overlevelse kun lige er startet.

James Dashners populære Maze Runner-trilogi er udgivet i 42 lande, og den første bog dannede grundlag for den store ungdomsfilm fra 2014. Infernoet blev også filmatiseret og havde biografpremiere i september 2015.

Pressen om bogen:

  • »’Infernoet’ er den svære toer, og det lykkes forfatteren at bevare spændingen, at holde det høje tempo og samtidig tilføre historien nye elementer af mareridt og vanvid […] Mr. Dashner er en fuldbefaren, dystopisk-labyrintisk fortæller.«, Steffen Larsen, Politiken
  • »Bogen bevæger - ja næsten flyver - afsted i et hæsblæsende tempo, og man keder sig ikke på noget tidspunkt […] Jeg vil klart anbefale bogen!!!«, 9/10 stjerner, bookeater.dk
  • »Andet bind i serien er præcis lige så hæsblæsende actionfokuseret som det første.«, Damian Arguimbau, Weekendavisen
  • »Der er spænding igennem hele bogen, og specielt nær slutningen var jeg 100 % klar til at gå ind og stikke et par lussinger, hvis det kunne hjælpe mine drenge.«, Onsdagsavisen
  • »Andet bind i "Maze runner"-triologien er lige så spændende som første del. Så kast dig ud i en hæsblæsende dystopisk fortælling, hvor intet er, hvad det giver sig ud for, og du ikke kan stole på andre end dig selv […] Dette er en af den slags bøger, man bare ikke kan lægge fra sig. Historien byder på nervepirrende spænding og hæsblæsende action.«, Jeanette Thisted Villadsen, Lektør
  • »… utrolig spændende, fuld af action og tempo, venskab og kærlighed, og ikke mindst kampen om overlevelse. James Dashner holder mig fanget til historien, og med de små korte kapitler, giver det handlingen et hurtigere tempo.«, Anne Mette Bach Jeppesen, deungesord.dk
  • »Den er umulig at lægge fra sig når først man er kommet i gang! En fantastisk spændende bog, barsk læsning til tider, men stadig interessant og rå. En virkelig pageturner! Nu skal jeg bare lige have sat tid af til at læse den næste og forberede mig mentalt på endnu en rutsjebane tur!«, (5/5 stjerner) Line Dalbro Schaumann, minforestillingomhvadparadiser.blogspot.dk

Omslagsgrafiker: Peter Stoltze

Oversat af: Thomas Munkholt

Tegnet af: Jan Christensen

Henter forlagets beskrivelse…

Yderligere information

Oprindelig titelThe Scorch Trials
SerieMaze Runner
Forfatter(e)James Dashner
KategoriBøger
Genre(r)Ungdomsbøger
ForlagHøst & Søn
UdgivelsesdatoEr udgivet
Vis mere

Kundernes vurdering

Vores brugere har bedømt Maze Runner - Infernoet Bog til 5 ud af 5 stjerner baseret på 3 anmeldelser
Bedøm produktet
★★★★★
Jørgen Overgaard
Rigtig spændende historie for os der læser i stedt for gå på nettet og spille.
★★★★★
Maria Vestergaard
Bogen er fængslende, og da jeg først var begyndt at læse den, kunne jeg ikke lægge den fra mig igen. Den er super godt skrevet, og man lever sig virkelig ind i historien. Den er spændende og uhyggelig. Jeg sad med gåsehud over det hele, og ønskede bare at vide om det endte godt eller skidt. Jeg vil gerne anbefale den til alle andre, den er en af de mest gribende og intense bøger jeg nogensinde har læst. Slutningen er åben, og jeg kan ikke vente til der kommer en bog 3.
★★★★★
Anders Juel Jensen
Denne bog er den bedste jeg nogensinde har læst, spændingsniveauet er helt i top hele bogen igennem hvilket gør at den er nærmest umulig at ligge fra sig når man først er gået i gang med at læse den!

Den kan KLART anbefales til alle som elsker spænding!!