Mennesker I Små Rum

Luca Engberg Talamonas roman "Mennesker i små rum" balancerer mellem humor og alvor i fortællingen om en mor og hendes voksne søn, der bor sammen under trange forhold.

En fortælling om nære relationer, dilemmaer og det absurde i hverdagen.

I "Mennesker i små rum" møder vi en mor og hendes voksne søn, som er flyttet hjem til hende, da han hverken har job eller bolig. De deler en lille lejlighed i en kvindestiftelse, hvor pladsen er trang: sønnen sover på sin oldemors mahognisofa, mens moren ligger bag et forhæng. Stiftelsen tillader ikke hunde, så morens hund må gemmes væk i en pose under lufteture. Trods de små rammer og mærkelige regler er der en hyggelig stemning, indtil moren en dag beder sønnen om en hjælpende hånd, som vender op og ned på deres forhold. Hun ønsker, at han skal hjælpe hende med at afslutte livet, hvis hun skulle blive alvorligt syg.Dette sætter sønnen i et dybt dilemma, især fordi han efter farens død har påtaget sig ansvaret for sin mor.

Romanen skildrer med både humor og alvor det absurde og groteske, der kan gemme sig i menneskers nære relationer. Som der står: "Det var en tid fuld af tåge og forvirring, men jeg tror at det var vigtigt for mig, at vide hvad der skete den og den dag. Kortlægge de forgangne uger, måneder og år. Nulre minderne i hovedet, som man nulrede en bomuldstråd i en trøje, forsigtigt, nænsomt for ikke at glemme."