Modernismens Ansigter

Modernismen markerede et dramatisk skifte i kunsten omkring Første Verdenskrig, hvor gamle former blev brudt op og nye udtryk tog form. Peer E. Sørensen dykker ned i, hvordan denne bevægelse ændrede kunstens landskab for altid.

En undersøgelse af modernismens radikale brud med fortiden og dens komplekse udtryk.

Under og efter Første Verdenskrig oplevede kunsten en grundlæggende forvandling. Wassilij Kandinskij, den russiske maler, opløste genkendelige former til abstrakte punkter og linjer, mens komponisten Igor Stravinskij forvandlede ballettens traditionelle elegance til kraftfulde, indadvendte bevægelser. Samtidig udfordrede digtere de gængse sproglige konventioner med nonsensord som ”gaga blung” og dannede det multikunstneriske Dada-kollektiv.

Forfattere som James Joyce og Virginia Woolf brød med de klassiske romanstrukturer og eksperimenterede med karakterers bevidsthedsstrømme på nye, associative måder. Den kunst, der engang var selvindlysende, mistede sin naturlighed og blev genopfundet.

I Modernismens ansigter undersøger Peer E. Sørensen, hvordan de voldsomme omvæltninger efter krigens rædsler banede vej for modernismens radikale opgør med fortiden. Bogen fremhæver, hvordan modernismen både er præget af revolution, fascisme og vold, men samtidig rummer en dybde af visionære, æstetiske og eksistentielle eksperimenter samt en mangfoldighed af nye kunstneriske udtryk.

Som Franz Kafka skrev: ”Hele denne litteratur er stormløb mod den sidste jordiske grænse.” Bogen handler netop om dette stormløb og de erfaringer, der gjorde det umuligt at vende tilbage til kunsten, som den var før modernismens gennemslag.