Modernismens Metaforer

Modernismens metaforer udforsker, hvordan symboler og metaforer i modernistisk litteratur er præget af en løs og forvitret syntaks, der spiller en vigtig rolle for deres betydning. Bogen kombinerer ældre og nyere forskning og trækker tråde fra det sene 1800-tals Frankrig til moderne nordisk litteratur.

En dybdegående analyse af modernismens særlige metaforer og deres sproglige særpræg.

Metaforer er et komplekst område inden for litteraturanalysen, og Modernismens metaforer viser, hvordan modernismens brug af metaforer og symboler ofte indebærer en løs og til tider fragmenteret syntaks, som er afgørende for deres mening. Bogen tager udgangspunkt i en sammenligning mellem ældre og nyere metaforforskning samt mellem klassiske og moderne litterære værker.

Historisk set går bogen langt tilbage, med et centralt fokus på det sene 1800-tals Frankrig, hvor Charles Baudelaire står som en nøglefigur. Det danske bidrag til emnet kommer især fra lyrikere som Inger Christensen og Henrik Nordbrandt, men der inddrages også svensk- og norsksproget litteratur med forfattere som Ekelöf, Jonsson og Gripenberg. Desuden berøres betydningsfulde centraleuropæiske forfattere som Marcel Proust og Petrarca.

På den teoretiske front præsenteres ny dansk metaforteori blandt andet gennem Dan Ringgaard. Blandt de udenlandske forskere, der har inspireret værket, fremhæves den irske litteraturforsker Christopher Prendergast og den svenske billedteoretiker Peter Hallberg. Deres bidrag tilfører en billedteoretisk dimension til stilistikken, hvor læseprocessen indgår som en vigtig del.