Oplysningens Verden

Oplysningens verden undersøger, hvorfor det netop var Vesteuropa, der efter middelalderen voksede til en global magtfaktor. Bogen dykker ned i oplysningstidens idéer, der spillede en afgørende rolle i at fastholde og udbrede europæisk dominans.

Oplysningstidens tanker som nøglen til Europas globale gennemslagskraft.

Hvorfor blev det Vesteuropa eller Nordvesteuropa, der efter middelalderen ekspanderede og fik en dominerende position i verden? Det er et spørgsmål, der ofte vender tilbage i studiet af verdenshistorien.

Renæssancen lagde grunden til den europæiske globale dominans, men det er især oplysningstidens idéverden, der ofte fremhæves som årsagen til, at denne dominans kunne fastholdes og spredes. Selvom andre civilisationer også oplevede renæssancelignende udviklinger, var det særligt oplysningstidens sekulære verdenssyn, kombineret med et globalt perspektiv og en stigende respekt for empirisk viden, der udgjorde et unikt europæisk fænomen.

Oplysningstiden defineres ofte gennem to centrale værker: John Lockes An Essay Concerning Human Understanding fra 1690 og Immanuel Kants Kritik der reinen Vernunft fra 1781.

Med Oplysningens Verden følger Aarhus Universitet op på succesen med Renæssancens Verden. Her bidrager universitetets mange medarbejdere, som har arbejdet med oplysningstidens temaer, til at formidle den omfattende viden, som universitetet producerer.