På Jagt Efter Søslangen

Historien om søslangen, der aldrig blev fanget, men som alligevel satte gang i en vigtig dansk havforsknings-ekspedition efter 2. verdenskrig. Bogen fortæller om både eventyret og de videnskabelige opdagelser undervejs.

En fascinerende fortælling om en havforsknings-ekspedition inspireret af jagten på en mytisk søslange.

Under hedebølgen i sommeren 1941 udtalte havforskeren Anton F. Bruun til Ekstra Bladet: »Jeg tror paa Søslangen«. Denne lille sommeranekdote fik enorme konsekvenser for dansk havforskning, da den blev startskuddet til den anden Galathea-ekspedition (1950-52). Bruun ønskede at fange søslangen på en dansk dybhavsekspedition efter krigen.

Rejseforfatteren Hakon Mielche blev straks begejstret for ideen, og sammen planlagde de en ekspedition, der både skulle være forskningsrejse og formidling. Med næsten ugentlige rejsebeskrivelser i Illustreret Familie-Journal blev danskerne holdt opdateret om deres eventyr.

Selvom søslangen aldrig blev fundet, gjorde ekspeditionen en vigtig opdagelse: Der findes liv på bunden af Stillehavets dybeste grave i form af små søanemoner og usynlige bakterier. Denne viden sikrede ekspeditionens videnskabelige betydning og gav Danmark en ny plads i den internationale ekspeditionshistorie.

Bogen er en spændende faglitterær fortælling, som ikke blot afslører, hvad der skete med søslangen, men også giver et nærgående portræt af de centrale personer og et indblik i, hvordan videnskaben og medierne spillede sammen i offentligheden.