Palle Alene I Verden

Palle Bo Nielsen deler sin personlige og politiske rejse fra opvæksten i Roskilde til sit liv som engageret aktivist og underviser. Bogen fortæller om hans erfaringer i venstrefløjen og kampen for en plads på arbejdsmarkedet.

En fortælling om politisk engagement og personlig udvikling i Danmark fra 1960’erne til 2010’erne.

Palle Bo Nielsen, født i 1951, voksede op i Roskildes indre bykerne. Hans far, uddannet isenkræmmer, arbejdede i over 30 år som kontorassistent hos det amerikanske olieselskab Gulf Oil Company, mens hans mor var butiksuddannet og arbejdede indtil fødslen af deres første barn samme år som Palle blev født. Palle har tilbragt størstedelen af sit liv i Roskilde og omegn, hvor han gik i folkeskole, gymnasium og universitet.

Han blev tidligt politisk engageret, en interesse der opstod i 1968. I 1969 meldte han sig ind i Socialistisk Ungdoms Forum (SUF) og partiet Venstresocialisterne (VS). Allerede kort efter sin indmeldelse oplevede han et intenst internt opgør mellem trotskister og maoister på den yderste venstrefløj i Danmark.

I efteråret 1972 var Palle med til at stifte organisationen Internationale Socialister og forlod dermed Venstresocialisterne. I sin politiske biografi beskriver han både sin egen og organisationens udvikling, indtil han sammen med tre andre blev ekskluderet i 1974.

Begyndelsen af 1970’erne bragte også kontakt til franske trotskister fra Lutte Ouvriére, hvis politiske holdninger og organisatoriske evner fik stor betydning for hans videre udvikling.

Efter at have afsluttet sin politiske organisering i 1974 engagerede Palle sig i arbejdet med at gøre Roskilde Universitetscenter til et progressivt sted med nytænkning inden for uddannelse og undervisning. Han afsluttede sit studie som cand.mag. i historie og samfundsfag i 1980.

En stor del af hans biografi handler om kampen for at finde fodfæste på arbejdsmarkedet i en tid med høj akademikerarbejdsløshed. Efter mange omveje lykkedes det ham først i 1994 at få sit første job i gymnasieskolen, og i 2006 blev han fastansat som adjunkt på et HF-enkeltfagskursus i København. I 2013 gik han på efterløn, hvilket gav ham tid til at skrive sine personlige og politiske erindringer.