Palmemordet

En dybdegående gennemgang af opklaringen af mordet på Olof Palme, hvor Paul Smith afslører morderen og diskuterer pressens rolle i en post-faktuel tid.

En kritisk analyse af Palme-mordet og mediernes håndtering af sandheden.

Efter at den svenske efterforskning af mordet på Olof Palme i 1986 var blevet alvorligt mislykket, blandt andet på grund af Lisbeth Palmes indflydelse, blev der mange år senere indledt et samarbejde med den anerkendte profilekspert James Clarke.

Mod slutningen af 1990’erne blev mordkommissionens hvidbog offentliggjort, hvor alle spor og mistænkte blev nøje gennemgået. Paul Smith læste denne hvidbog og lykkedes med at opklare gåden, han pegede på Christer Andersson som morderen. Denne konklusion blev også delt af både James Clarke og den svenske profilekspert fra Mordkommissionen, Ulf Åsgård.

Paul Smith mener dog, at pressen ikke har haft interesse i de faktuelle forhold. For medierne er sandheden ofte underordnet, da fokus i stedet ligger på underholdning eller, med et moderne udtryk, fake news i en stadig mere post-faktuel verden.

Dette tema udforskes i Paul Smiths fjerde bog om Palme-mordet, hvor han ser nærmere på, hvordan pressens rolle i det post-faktuelle samfund er blevet at skabe sensationelle historier og fordrejede billeder, der lever i en verden uden faste fakta.

Bogen indeholder desuden enkelte illustrationer, der understøtter fortællingen.