Panser

Michael Molin deler i sin åbne og direkte erindringsbog et ærligt indblik i livet som betjent, hvor det psykiske pres og de barske arbejdsforhold i politiets frontlinje står klart frem.

En rå fortælling om politiets hverdag og de psykiske konsekvenser af et hårdt job.

I "Panser" får vi et tæt portræt af Michael Molins tid som beredskabs- og narkobetjent, hvor han med sin kompromisløse og kontante stil blev kendt som både Knogleknuseren fra Vestegnen og Pac-Man i Pusher Street. Han var en mand, der delte vandene og fik mange klager, men aldrig overskred lovens rammer. Under terrorangrebet den 15. februar 2015 begyndte hans panser at slå revner efter tretten år i tjeneste.

Michael Molin erfarede det, som alle politifolk inderst inde ved: at rygsækken til sidst kan blive for tung, når man dagligt balancerer på en skrøbelig blå linje.

"Panser" fortæller historien om en ung mand fra Brøndbyøsters betonblokke, der brød sit sociale mønster ved at blive betjent. Han var en praktisk mand i uniform, bedre til fysisk kamp end til at skrive, en holdspiller, der søgte anerkendelse og fandt sin plads i politiet, men glemte, at man ikke kan tage sig af andre uden først at tage vare på sig selv.

I dag arbejder Michael Molin ikke længere i politiet, efter at han er blevet diagnosticeret med PTSD. Han har siden uddannet sig til psykoterapeut med fokus på traumeterapi og hjælper mennesker, der er blevet skadet i velfærdssamfundets frontlinje. Derudover er han aktiv som projektleder i politiets veteranforening Thin Blue Line.