Fødselsdagsudsalget slutter snart
close
Prins Piwi

Prins Piwi - DVD

Desværre, dette produkt er ikke tilgængeligt i øjeblikket. Men bare rolig, vi har masser af andre fantastiske produkter, du vil elske!

Tjek vores relaterede varer herunder, eller brug søgefeltet og menuen til at finde præcis det, du leder efter.

Beskrivelse

For første gang nogensinde bliver Flemming Quist Møllers børnefilm ’Prins Piwi og hans eventyrlige rejse for at finde lykken’ tilgængelig på DVD og VOD. Denne ’glemte’ film fra 1974 er en skøn blanding af tegne- og realfilm og fuld af tidstypisk samfundssatire med en stjernespækket rollebesætning bestående af bl.a. Grethe Sønck, Helle Ryslinge, Otto Brandenburg, Niels Skousen, Suzanne Brøgger og ikke mindst rockgruppen Gasolin’, samt stemmer af Jesper Klein, Bodil Kjer m.fl.

I landet Klynk bor piverterne, nogle små hængemuleagtige væsener, der altid er bedrøvede og utilfredse. Landets tronfølger, prins Piwi, har fået fat i nogle ugeblade fra Menneskenes Land og læser en masse om Lykken.

Han beslutter selv at rejse til Menneskenes Land og hente Lykken. Imidlertid har de mennesker, han træffer, ret forskellige opfattelser af, hvad Lykken egentlig er for noget. Det bliver naturligvis til en samling utrolige oplevelser, som rigtig tager fart, da Piwi kommer i kløerne på et par halvsmarte fidusmagere. De vil lave penge på ham ved at sælge ham som dagens guru, der kommer fra det ydre rum for at frelse menneskeheden fra sorger og ulykker.

Store interesser står på spil, og den stakkels prins efterstræbes snart af gangstere og agenter i stor forvirring.

Filmen fremstår som et kollektivt arbejde og tæller udover Flemming Quist Møller også store kræfter som Anders Refn, Morten Arnfred, Jannik Hastrup, Thomas Winding og mange flere.

Filmen er desuden det første samarbejde mellem Anders Refn og Flemming Quist Møller, som sidenhen resulterede i spillefilmene ’Strømer’, ’De forbandede år 1 og 2’, ’Sort høst’ m.fl. samt TV-serien ’En gang strømer’, som alle har Flemming Quist Møller som medforfatter på manuskripterne.

På DVDen ligger desuden Flemming Quist Møllers kortfilm fra 1987 ’Kedsomhedens gåde’ med bl.a. Jesper Klein, Søs Egelind, Stig Hoffmeyer, Anne Marie Helger og Carl Quist Møller.

Yderligere information

Oprindelig titel Prins Piwi Og Hans Eventyrlige Rejse For At Finde Lykken
Udgivelsesdato Er udgivet
Produktionsår 1974
Kategori Film Dvd Film
Genre Danske Film
Skuespillere Helle Ryslinge Otto Brandenburg Jesper Klein Morten Arnfred Elith Nulle Nykjær Kim Larsen Bodil Kjer Niels Skousen Suzanne Brøgger Peter Ronild Nils Ufer Stig Møller
Sprog Dansk
Vis mere

Kundernes vurdering

Vores brugere har bedømt Prins Piwi DVD til 5 ud af 5 stjerner baseret på 1 anmeldelse
Henning Christensen
Gasolin er højdepunktet i filmen