Proust

Samuel Becketts tidlige essay om Prousts monumentale værk På sporet af den tabte tid giver en dybdegående og levende analyse, der både kaster lys over Prousts univers og Becketts egen forfatterskab.

En indsigtsfuld udforskning af tidens og vanens rolle i Prousts roman, set gennem Becketts skarpe blik.

I sine unge år, før han blev kendt for Godot og modtog Nobelprisen, skrev Samuel Beckett et særdeles lærdomsrigt essay om Marcel Prousts store romanværk. Her trækker Beckett på et væld af referencer fra klassiske oldtidssagn, religion, filosofi samt litteraturhistorie og litteraturværker.

Essayet undersøger blandt andet, hvordan vaner og tidens ubønhørlige magt præger Prousts fortællinger. Beckett beskriver, hvordan Prousts personer er fanget i tidens ubarmhjertige strøm, hvor fortiden ikke blot er en fjern begivenhed, men en tung og uundgåelig del af dem selv.

• Fortiden former og ændrer os, så vi aldrig er de samme som før.
• Vi kan ikke flygte fra gårsdagens begivenheder, uanset sindsstemning.
• Det er en dybtgående refleksion over tidens betydning for menneskets eksistens.

Becketts tekst gør ikke bare læseren klogere på Proust, men giver også værdifuld indsigt i, hvordan Prousts tanker inspirerede hans egen senere litterære produktion.