Rosebud

"Rosebud" er et langdigt af Josefine Graakjær Nielsen, der tager udgangspunkt i Orson Welles’ film Citizen Kane og det mystiske sidste ord "Rosebud". Digtet udforsker et brudt kærlighedsforhold og en dyb længsel efter svar og forståelse.

Et poetisk brev fyldt med melankoli, længsel og en søgen efter mening i tabte relationer.

Josefine Graakjærs debutværk "Rosebud" er inspireret af den ikoniske film Citizen Kane, hvor mediemogulen Kane efterlader et gådefuldt sidste ord: "Rosebud". I filmen prøver journalister at afdække betydningen bag ordet, som viser sig at være navnet på en simpel kælk fra Kanes barndom, en tid før han blev revet væk fra sin mor.

I digtet fungerer "Rosebud" som en slags kerne, ikke som en konkret genstand, men som et ord med mange lag, der refererer til Kane og hans historie. Hele digtet er udformet som et langt brev fra en kvinde til en mand. Det er både en bearbejdelse af et ødelagt kærlighedsforhold, hvor en abort spiller en central rolle, og en insisteren på at blive hørt og få svar.

Stemningen i digtet er præget af melankoli og fortrydelse over det tabte, både i kærligheden og i familiens mørke historie med alkoholisme og selvmord. Kvindens psykiske sårbarhed kommer til udtryk gennem genoplevelser af steder, hvor parret har elsket og kæmpet, fra hotelværelser til kældre.

Sproget i "Rosebud" er mangfoldigt og komplekst, det skifter mellem klinisk præcision og hallucinerede billeder, mellem sødme og råhed. Men midt i alt dette står smerten som den stærkeste følelse.

• Omslagsgrafiker: Anna Hallgren
• Omslagsillustrator: Anna Hallgren
• Redaktør: Hans Otto Jørgensen