Satan I Goraj

I en jødisk landsby i Polen under 1600-tallets sidste årtier væves tro, overtro, gudløshed og djævlebesættelse sammen i en kaotisk fortælling, hvor en falsk Messias dukker op og skaber uro.

En fortælling om troens og overtroens sammenfletning i en jødisk landsby præget af mystik og konflikt.

Isaac Bashevis Singer, født i Polen i 1904 og senere udvandret til USA i 1935, skrev sine værker på jiddisch, selvom de er mest kendte i engelske oversættelser. Hans forfatterskab kredser om livet i jødiske landsbyer i Centraleuropa og Østeuropa før Holocaust. Med en realistisk tilgang krydret med mystiske elementer skildrer han en verden, der ofte opfattes som både grotesk og obskøn.

Singes karakterer er hentet fra jødisk folklore og spænder vidt, fra synske og troldmænd til tåber, vise mænd, ludere, bodfærdige, fanatikere, djævle og intellektuelle. Fortællingerne afspejler kampen mellem tradition og modernitet samt de evige modsætninger mellem godt og ondt og moral versus lidenskab.

De mandlige hovedpersoner er ofte passionerede Don Juan-typer, der plages af samvittighedsnag, mens kvindeskikkelserne ofte lider under Singers ambivalente eller direkte kritiske syn på kvinder. Singers omfattende produktion af romaner, noveller, børnefortællinger og erindringer blev belønnet med Nobelprisen i litteratur i 1978.