Beskrivelse
Snoede Leveveje tager dig med på en rejse gennem forskellige menneskers utraditionelle karriereforløb og viser, hvordan et meningsfuldt og succesfuldt arbejdsliv sjældent følger en lige og forudsigelig vej.
En bog om at omfavne de uventede drejninger på vejen mod et tilfredsstillende arbejdsliv.
I denne bog deler 19 kendte og spændende personer deres historier om, hvordan deres karriereveje har været langt fra lineære. Fra en cannabisdronning til en ex-minister, en fodboldspiller med en strygebrætskade, en negletekniker og en trommeslager, deres fortællinger understreger, at succes og glæde i arbejdslivet ofte kommer gennem snoede og uforudsigelige ruter.
Bogen opfordrer til at droppe idealet om det perfekte og fejlfri karriereforløb. Hvorfor skulle stress og præstationsangst være en naturlig del af uddannelse og jobvalg? Vejen til både økonomisk, social og personlig succes er fyldt med overraskelser, fejltrin og tilfældigheder, som alle bidrager til læring og indsigt i, hvad man virkelig brænder for og mestrer.
Det er en bog for dig, der står over for valg af uddannelse eller jobskifte, for dig der er skuffet over en karakter, eller for dig i 50’erne, som overvejer at ændre kurs. Den henvender sig også til forældre, lærere og studievejledere, kort sagt til alle, der ønsker at slippe frygten for fremtiden og jagten på perfektion.
Læs med og find ud af, hvordan det, der gør dig glad, kan blive grundlaget for et fantastisk arbejdsliv.
De medvirkende i bogens interviews er blandt andre:
Yderligere information
| Oprindelig titel | Snoede Leveveje - Den Alternative Og Forunderlige Fortælling Om Karriere Og Uddannelsesvalg |
|---|---|
| Forfatter(e) | Hannah Lund Johanne Havshøj |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Samfund Og Historie |
| Forlag | Bloody Amateurs |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788797040669 |
| ISBN-10 | 8797040665 |
| Indbinding | Hardback |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 290 |
| Dimensioner | Bredde: 15Cm - Højde: 22Cm |
| Tags | Snoede Leveveje, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |