Sommeren 1945

Sommeren 1945 var en tid, hvor kampen om danskernes loyalitet stod skarpt. Efter befrielsen i maj blev der sat fokus på det kommende folketingsvalg, mens modstandsbevægelsen og politiske kræfter krydsede klinger i en intens periode præget af både opgør og mistanker.

En historisk gennemgang af sommeren 1945, hvor modstandsbevægelsen blev udfordret politisk og samfundsmæssigt.

I sommeren 1945 var der en intens kamp om danskernes opbakning. Frihedsrådet og de politiske partier havde aftalt at holde folketingsvalg inden udgangen af oktober, hvilket udløste en lang valgkamp efter befrielsen i maj. De etablerede partier forsøgte at genvinde vælgernes tillid.

Socialdemokratiet var særligt bekymret for kommunisternes voksende styrke, som var opnået gennem deres indsats i modstandskampen siden 1941. På den anden side frygtede de borgerlige partier Dansk Samling, der tiltrak borgerlige vælgere med sympati for den aktive modstand.

Sideløbende begyndte retsopgøret mod nazisamarbejdere. Mens de mindre syndere hurtigt blev fanget, tog det længere tid at få fat i de større aktører.

Allerede i løbet af sommeren begyndte kritikken af modstandsbevægelsen at tage form. I slutningen af juni blev debatten skærpet i Folketinget, og i august kaldte Hartvig Frisch stikkerlikvideringerne for mord. Samtidig rettede Hal Koch, Svend Erichsen og Otto Gelsted kritik mod Kaj Munk og hans holdning til besættelsen.

Der lød også kritik i medierne af fiskerne, der sejlede jøder over Øresund, samt af visse medlemmer af Frihedsrådet og andre ledende personer, som blev mistænkt for ikke at have været helt rene i deres motiver.

De politiske partier havde i maj fremstillet sig som modstandsbevægelsens allierede, men i løbet af sommeren vendte de kritik mod dele af bevægelsen i deres aviser og i dagspressen. Da valget endelig fandt sted den 30. oktober, blev kun Frode Jakobsen fra Frihedsrådet og modstandsbevægelsens ledelse valgt ind. Danmark var vendt tilbage til hverdagen.

For første gang undersøges denne mørke sommer historisk i bogform. Per Stig Møller afdækker gennem omfattende arkivmateriale forløbet måned for måned fra maj til oktober. Han forklarer, hvordan det kunne ske, at krigens helte, modstandsbevægelsen, blev mistænkeliggjort og skubbet ud i en politisk skyggeposition.

Det afgørende resultat af denne periode dannede fundamentet for efterkrigstidens politiske landskab og dermed for opbygningen af velfærdsstaten.

Om forfatteren: Per Stig Møller, født 1942, er litterat og dr. phil. Han har været konservativt folketingsmedlem, kirke- og kulturminister samt udenrigsminister. Møller har skrevet flere anmelderroste bøger om Kaj Munk og senest debatbogen De fire isbjerge. Verdens største udfordringer.