Sort Lucia

Lucia har et anstrengt forhold til december, især til den 13. december, som både er hendes fødselsdag og en dag fuld af smertefulde minder. Hun kæmper med sorg og ensomhed, mens hun navigerer i en verden, hvor hun føler sig som en outsider.

En bevægende fortælling om tab, tilgivelse og håb midt i mørket.

»Jeg er ligeglad, jeg hader december. Det er den værste måned. Når andre tæller ned til jul, tæller jeg ned til katastrofe. Og jeg behøver ikke engang at vente til den 24.«

Det er citatet, der sætter tonen i Sort Lucia, hvor hovedpersonen Lucia kæmper med sin modvilje mod december og især Luciadagen, som bærer på en dyb, ubærlig sorg. Hun føler sig som en outsider i skolen, hvor hendes eneste ven er Ghita, ikke fordi de er tætte, men fordi det at stå alene er farligt. På trods af sin modvilje går Lucia med til sin fars forslag om at holde en stor fødselsdagsfest for klassen.

Sort Lucia er en stærk og rørende historie, der berører temaer som sorg, savn og svigt, men også om tilgivelse, håb og en uventet ønskeliste, der får en overraskende betydning.

Bogen er en del af forlagets Zoom-serie, som byder på stærke ungdomsbøger, der er nemme at læse.

Pressen skriver:

• »Sort Lucia er en smuk roman, som ikke kun sætter fokus på det at være ung, men også de mange dele af det: sorg, tab, savn, svigt, accept, tilgivelse og et håb om at det hele nok skal gå.«, 9/10, Bookeater
• »Om venskaber og kærlighed, og om at vælge at åbne sit hjerte og finde glæden igen. For dig, der godt kan lide at tude over en god bog.«, Johanne Elvers Madsen, Lektør
• »Sort Lucia er velskrevet feel-good i den øvre ende af humørskalaen.«, ****, Steffen Larsen, Politiken
• »Hver gang jeg savner noget, sørger forfatteren for, at det sker, og det er simpelthen så lettende læsning. Jeg sluger hvert et ord og bladrer mig hele vejen igennem med en lethed, som gør, at jeg accepterer præmissen om den sure, sorgfyldte og isolerede teenager […] Jeg er imponeret over, hvordan forfatteren kaster sig ud i noget, der syner af blindgyde på blindgyde for elegant at lade alt lande på sin rigtige plads.«, Leena Bækdahl Jensen, Bogbotten