Stræben Efter Idealet

En tegning af Wilhelm Marstrand illustrerer, hvordan idealet kan fungere som lokkemad for ambitionerne i kunsten. Bogen undersøger tegningernes betydning i Danmarks guldalder og deres rolle i kunstnernes kreative processer.

En dybdegående analyse af guldalderens tegnekunst som et vigtigt skridt mod det færdige maleri.

I en tegning af den danske guldalderkunstner Wilhelm Marstrand med titlen ”Stræben efter Idealet” ses en bonde, der fører sit æsel frem ved at holde en lanse med hø foran dets snude. Her symboliserer maddingen idealet, mens æslet repræsenterer den, der stræber efter dette ideal. Tegningen er karakteriseret ved markante, brede og mørke linjer samt hurtigt påførte skraveringer. Den fremstår ikke som et færdigt værk i traditionel forstand, da den tydeligvis mangler finish.

Marstrands tegning antyder samtidig den proces, som tegninger i guldalderen typisk indgik i. I begyndelsen af 1800-tallet fungerede tegninger og skitser primært som forarbejder til det endelige maleri. For danske kunstnere var tegningen et vigtigt trin på vejen mod at realisere deres kunstneriske idealer i maleriet.

I Stræben efter Idealet. Guldalderens tegning får tegnekunsten fra guldalderen for første gang særlig fokus. Thomas Lederballe, seniorforsker ved Kobberstiksamlingen på Statens Museum for Kunst, analyserer produktionen fra fem centrale danske kunstnere: C. W. Eckersberg, Christen Købke, Wilhelm Bendz, Wilhelm Marstrand og J. Th. Lundbye.

Gennem denne undersøgelse tegner han udviklingen af tegnemediet i løbet af 1800-tallet op og viser, hvordan blyantsstregerne spillede en helt særlig rolle i guldalderkunstnernes kreative arbejde.