Syv brødre fortæller historien om syv unge mænd, der vælger skovens frihed frem for skole og pligter. Romanen er en klassiker og den første, der er skrevet på finsk, og den blander humor, drama og folklore på smukkeste vis.
En tidløs fortælling om brødres kamp for frihed og voksenlivets udfordringer.
Syv brødre (1870) er en milepæl i finsk litteratur som den allerførste roman på finsk. Den udkommer her i en spritny oversættelse, der bringer den eventyrlige og vilde fortælling til live for nye læsere. Historien følger syv forældreløse brødre, som for at slippe for skolegangens krav, udlejer deres hjem og drager ud i skoven til det mystiske Impivaara.
Her vil de selv bestemme, hvornår de tager skridtet ind i voksenlivet, mens de lever tæt på naturen og kæmper for at finde mad og overleve. Romanen skifter elegant mellem humoristiske dialoger, intense scener, dybdegående karakterstudier, mytologiske beskrivelser af naturen og folkeeventyr.
Aleksis Kivi (1834-1872) udgav Syv brødre i fire hæfter i 1870, men den samlede roman kom først frem i 1873 efter hans død. På hans tid blev bogen mødt med hård kritik fra det litterære establishment, som ikke brød sig om det farverige sprog og den rå livsstil, der skildres. I dag regnes den som en af Finlands vigtigste litterære værker, kun overgået i status af det finske nationalepos Kalevala.
Yderligere information
| Oprindelig titel | Seitsemän Veljestä |
|---|---|
| Forfatter(e) | Aleksis Kivi |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Skønlitteratur |
| Forlag | Jensen & Dalgaard |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788771515992 |
| ISBN-10 | 8771515992 |
| Indbinding | Indbundet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 440 |
| Dimensioner | Bredde: 15Cm - Højde: 22.7Cm |
| Tags | Natur, Finland, Klassisk Litteratur, Humor, Sprog, Dannelse, Brødre, Familie, Naturromantik, Religionskritik, Dialog, Folklore, Kalevala, Mytologi, Syv Brødre, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |