Ved Sydskrænten

Og Andre Forfællinger

Bog, Hæftet

189,95 kr
  • local_shippingVaren er på lager
  • scheduleLevering: 1-3 hverdage
  • history100 dages returret
Fremragende - 74.414 anmeldelser

Beskrivelse

Ved sydskrænten samler tre fortællinger, der skildrer en adelig verden præget af både skønhed og melankoli. Eduard von Keyserling maler et portræt af en tid og en klasse, hvor idyllen skjuler dybere længsler og uundgåelige konflikter.

En indsigtsfuld skildring af adelens stille forfald og menneskelige dramaer før og under 1. verdenskrig.

I titelhistorien ”Ved sydskrænten” møder vi den unge løjtnant Karl Erdmann von West-Wallbaum, som vender hjem til familiens gods for at nyde sommeren. Han håber på afslapning, forkælelse og måske en kærlighedsaffære med den charmerende og fraskilte Daniella von Bardow, der dog mest betragter ham som en søsterlig ven. Daniella fascinerer ikke kun Karl Erdmann, men også andre mænd, især huslæreren Aristides Dorn.

Selvom alle glæder sig over Karls hjemkomst, mærker han hurtigt en underliggende følelse af tomhed og klaustrofobi i den tilsyneladende perfekte familielykke. Sommerens dage glider langsomt forbi med spadsereture, jagtselskaber og tennis, men når natten falder på, fyldes luften med længsel, afvisninger, jalousi og skjulte følelser. En truende duel og en større tragedie lurer i horisonten.

De to øvrige fortællinger tager os med til krigstidens efterspil og de følelsesmæssige konsekvenser. En soldat vender hjem fra Første Verdenskrig til sin unge kone, som i krigens fravær søger romantiske eventyr med yngre mænd. I den sidste historie oplever en nyudnævnt løjtnant et intenst kærlighedsforløb med en femme fatale, der næsten ender i en fatal jagtulykke.

Som det hedder i titelhistorien: ”I teatre og i bøger og den slags tilsætter man gerne en smule død som krydderi.” Det gælder også her, hvor den adelige tilværelses ro og elegance bliver krydret med livets barske realiteter.

Eduard von Keyserling anses som en af de mest fremtrædende tyske forfattere, der skildrer adelens svindende tid før Første Verdenskrig. Han har inspireret store navne som Thomas Mann og Rainer Maria Rilke og er blevet kaldt Europas ofte oversete store forfatter, som samtidig er en hyppigt genopdaget stemme. I Danmark har han fået fornyet opmærksomhed med udgivelser som Bølger (2021) og Lumre dage (2022), der begge har høstet ros og succes.

Eduard von Keyserling (1855-1918) var en tysk-baltisk forfatter og dramatiker. Efter en række afbrudte studier drev han familiens godser i Kurland, det nuværende Letland. Senere bosatte han sig i München, hvor han blev en markant bohemisk skikkelse. Han led af syfilis, som gradvist tog hans syn, og en invaliderende rygmarvssygdom. I sine sidste år dikterede han romaner om adelens forfald til sine søstre, som boede med ham i hans lejlighed, hvor han sjældent forlod hjemmet.

Yderligere information

Oprindelig titelAm Südhang
Forfatter(e)Eduard Von Keyserling
KategoriBøger
Genre(r)Skønlitteratur
ForlagForlaget Sidste Århundrede
UdgivelsesdatoEr udgivet
SprogDansk
Vis mere

Kundernes vurdering

Skriv en anmeldelse af Ved Sydskrænten Bog
Bedøm produktet