Lumre Dage

Beskrivelse

En ung mand kæmper med familieforventninger og egne længsler under en trykkende sommer i en tysk adelsfamilie. I skyggen af sociale regler og hemmeligheder udfolder sig en fortælling om ungdom, kærlighed og adelens forfald.

En stemningsfuld skildring af ungdom og sociale konventioners begrænsninger i en falmende adelstid.

I en togkupé på vej hjem til familiens gods sidder den næsten attenårige Bill von Fernow sammen med sin strenge far, greven. Stemningen er trykket, da Bill netop har dumpet sin studentereksamen. I stedet for ferie ved havet, som familien ellers havde planlagt, må han nu bruge tiden på at indhente skolearbejdet, mens faderen tager sig af regnskaber, høst og gemmer sine tårer væk, når han tror, han er alene.

Faderen minder gentagne gange Bill om, at han skal opretholde sin stand og værdighed: ”lidt tenue, om jeg må bede,” lyder hans konstante påmindelse.

Under den lummerhed og døsighed, som sommeren bringer, forsøger Bill halvhjertet at læse Antigone og holde sin tenue, men han lader sig langt mere fascinere af de fristelser, der findes blandt tjenestepigerne og de tre kusiner fra nabogodset. Hans ungdommelige længsler vækkes især af den mellemste kusine, Gerda, mens tjenestepigen Margusch med sine sørgmodige sange tænder hans begær i nattens mørke.

Samtidig forberedes brylluppet mellem den ældste kusine, Ellita, og den charmerende fætter Went, som kommer fra en anden gren af familien. Men Went er ikke den eneste, der nærer følelser for Ellita, og Bill bliver vidne til hemmelige intriger, der får alvorlige konsekvenser.

Lumre dage (1906) er en kortroman, der på fin vis indfanger temaer som adelens forfald og de stramme sociale normer. Med sine præcise persontegninger, melankolske naturbeskrivelser og en blid, vemodig skepsis fremstår værket som et af Eduard von Keyserlings mest markante. Romanen er nyoversat af Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad, som også har skrevet efterordet.

Eduard von Keyserling (1855-1918) var en tysk forfatter og dramatiker, der efter ufuldstændige studier forvaltede sin families godser i Kurland, nu en del af Letland. Senere flyttede han til München, hvor han blev en af byens mest fremtrædende bohemer. Han led af syfilis, som gradvist tog hans syn, og en invaliderende rygmarvssygdom begrænsede hans bevægelighed. I sine sidste år dikterede han romaner om adelens forfald til sine søstre, som boede hos ham. Han regnes for en af tysk litteraturs væsentligste impressionister og er kendt som en ofte overset, men genopdaget stor europæisk forfatter. Lumre dage regnes som et af hans hovedværker.

Yderligere information