En grundbog, der åbner dørene til litteraturen uden for Europas grænser og tager dig med på en rejse gennem forskellige nationallitteraturer og sprogområder verden over.
En introduktion til litteratur fra Sydamerika, Asien, Afrika og andre regioner, der sjældent får fokus i traditionelle uddannelser og medier.
Verdenslitteraturer. Introduktion til litteraturen uden for Europa fører læseren trygt gennem et væld af forfatterskaber og sprogområder, fra Sydamerika og Nordamerika til Rusland, Kina, Australien, Indien, Mellemøsten og Nordafrika. På denne rejse opdager man blandt andet, hvorfor myrer udgør en udfordring i brasiliansk litteratur, hvilke fortællinger samer og grønlændere deler om deres liv, hvordan afrikanske forfattere balancerer mellem lokale og koloniale sprog, og om migrantlitteratur kan ses som en ny form for verdenslitteratur.
Bogen sætter fokus på de litteraturer, der ofte overses i uddannelsessystemet, udgivelsesverdenen og medierne. Den trækker forbindelser tilbage til verdenshistorien og tilbyder nye vinkler på vores globaliserede samtid. Samtidig viser den, hvordan verdens litteraturer opstår i spændingsfeltet mellem nationale traditioner og globale påvirkninger.
Yderligere information
| Kategori | Bøger |
|---|---|
| Genre(r) | Kunst Og Kultur |
| Forlag | Aarhus Universitetsforlag |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788771244731 |
| ISBN-10 | 8771244735 |
| Indbinding | Indbundet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 516 |
| Dimensioner | Bredde: 17.5Cm - Højde: 24.6Cm |
| Tags | Verdenslitteraturer, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |