Black November - se alle tilbud
close
-23%

Zanzara 2

Skæbnerytterne

239,95 kr309,95 kr
Du sparer 70,00 kr (23%)
  • local_shippingVaren er på lager
  • scheduleLevering: 1-3 hverdage
  • historyForlænget returret til 31. januar
Fremragende - 74.814 anmeldelser

Zanzara har gennemført sin første sjælerejse, men nu rækker hverken overlevelsesinstinktet eller hendes kendskab til ørkenen længere. Hjemme i den skjulte by Attawa nærmer Kong Haddox’ frygtede monsterhær sig faretruende.

En kamp mod tiden og mørket begynder, mens Zanzara må finde sin egen styrke.

Da Zanzara vender tilbage, står hun over for en ny og hård træning, hvor tiden ikke er på hendes side. Uden mulighed for at kontakte sine forfædre, skal hun lære at klare sig selv og vælge sin egen vej i en verden, der bliver mere og mere truende.

Sammen med den gådefulde Loran og de vilde ørkenryttere begiver hun sig ud på en farlig rejse, mens mørket langsomt vokser i hende.

Zanzara 2 - Skæbnerytterne fortsætter den anmelderroste fantasyserie om Zanzara og hendes kamp for overlevelse og styrke.

Henter forlagets beskrivelse…

Yderligere information

SerieZanzara
Forfatter(e)Mette Werner
KategoriBøger
Genre(r)Ungdomsbøger
ForlagKrabat
UdgivelsesdatoEr udgivet
SprogDansk
Vis mere

Kundernes vurdering

Vores brugere har bedømt Zanzara 2 Bog til 5 ud af 5 stjerner baseret på 1 anmeldelse
Bedøm produktet
★★★★★
Mor_datter_bogdragerne
En hæsblæsende og nervepirrende opfølger, der fortsætter i seriens mørke og dystre univers. Samtidig byder den på en imponerende karakterudvikling hos Zanzara, som virkelig træder i karakter. Historien kredser om at stole på sig selv og sine allierede, om træning, kamp og hjælp fra uventet kant og om de stærke følelser, der følger med sorg, tab og nye alliancer.

Fortællingen er både sårbar, uretfærdig, blodig, rørende og voldsom, mens Zanzara fortsætter sin rejse med Skæbnerytterne for at redde deres folk fra monstre, ond magi og en grum skæbne. Undervejs er der masser af twists, som holder spændingen helt i top, og worldbuildingen er virkelig gennemarbejdet.

Illustrationerne rammer tonen perfekt og er med til at suge læseren endnu dybere ind i historien.
En varm anbefaling til dig, der holder af en mørkere og mere intens fantasy fortælling.

“Stærk karakterudvikling i et mørkt univers.”

“Dyster, spændende og umulig at lægge fra sig.”

5/6 ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️