Beskrivelse
Året er 1917, og på en tropeø langt fra Danmark sænkes Dannebrog for sidste gang, mens det amerikanske flag hæves. Dansk Vestindien bliver officielt til U.S. Virgin Islands, og dermed skifter øerne ejer efter 250 år under dansk styre.
En fortælling om kolonitiden, slaveri, modstand og overgangen til amerikansk herredømme.
De tre øer St. Croix, St. Jan og St. Thomas har i århundreder været en dansk koloni, hvor sukkerproduktion på plantagerne skabte rigdom for Danmark og velstand for nogle få. Men bag denne historie gemmer sig også de hårde vilkår for de slavegjorte afrikanere, der udførte det tunge arbejde, og den modstand, de og deres efterkommere kæmpede for både før og efter slaveriets ophævelse i 1848.
Bogen undersøger, hvordan Danmark oprindeligt kom til at eje kolonien på den anden side af Atlanterhavet, og hvorfor nogle nød godt af kolonien, mens andre levede under umenneskelige forhold. Den forklarer også, hvorfor øerne til sidst blev overdraget til USA, og hvordan livet på øerne ser ud i dag.
Med fokus på elevernes forståelse giver bogen et nuanceret indblik i øernes historie før, under og efter salget til USA. Den udfordrer samtidig det romantiserede billede af et tabt tropisk paradis og præsenterer forskellige syn på Danmarks rolle som kolonimagt og slavenation.
Yderligere information
| Serie | Dansk VestindienPunkt På Tidslinjen |
|---|---|
| Forfatter(e) | Jens Christensen Rikke Lie Halberg |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Studiebøger |
| Forlag | Alinea |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788723576637 |
| ISBN-10 | 8723576634 |
| Indbinding | Hæftet |
| Udgave | 2 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 76 |
| Dimensioner | Bredde: 21.1Cm - Højde: 28.6Cm |
| Genveje | Dansk Vestindien - BøgerPunkt På Tidslinjen - Bøger |
| Tags | 1672, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |