Under Solgudens Glødende Scepter

Beskrivelse

En fortælling om livet og døden i Dansk Vestindien, hvor tropesolen syntes at forkorte livets flamme, og hvor læger kæmpede for at holde befolkningen i live under barske forhold.

En øjenåbnende skildring af de sundhedsmæssige og sociale udfordringer i en dansk koloni under tropesolen.

“Det synes, som om Livets Flamme hurtigere fortæres under den tropiske Sol end i det nordlige Europas Vinter og Slud, her findes kun meget faa gamle Folk.” Sådan lød den mørke konklusion, som regimentskirurg C. E. S. Døllner i 1841 sendte hjem til Sundhedskollegiet i København.

Døllner var en af de mange embedslæger, der i 1800-tallet tjente på de fjerne caribiske øer, hvor livet bød på store prøvelser. Orkaner, jordskælv, dødelige sygdomme som kopper, kolera og gul feber samt dårlige sundhedsforhold og økonomiske problemer pressede kolonien hårdt og underminerede dens tidligere velstand.

De danske læger dokumenterede i deres årlige medicinalberetninger denne barske kamp for overlevelse, hvor de ofte befandt sig midt i begivenhederne. Som professionelle bevægede de sig på tværs af samfundslag, fra generalguvernører til de fattigste, og oplevede døden som en konstant trussel.

I de sidste årtier før salget til USA i 1917 var Dansk Vestindien et samfund præget af dybe sundheds-, sociale og økonomiske kriser. Men hvordan blev situationen så alvorlig? Lægernes førstehåndsberetninger giver en ærlig og detaljeret forklaring på årsagerne og åbner samtidig et unikt vindue til både dansk koloni- og medicinhistorie.

Disse læger træder frem som hovedpersoner i fortællingen om det farlige liv og den ofte tidlige død under solgudens brændende scepter.

Yderligere information